396 / 654
3 8 6
H. U. Ramsing
Mod Øst grænsede
St. Jørgens Jord
til den opstem
mede
St. Jørgens Sø,
der i 1587 var
Byens Fi skevand.
18. April 1582 beskikkedes
Pede r Holst
til Forstander
for
Det almindelige Hospital,
hvorunder St. Jørgen
hørte,3) og den følgende Vinter opstemmede han Vandet
i Søen saa højt, at det gik over Vej dæmningen paa
Vester
Landeve j
Syd for Søen, og næste Sommer tørlagde han
Søen ved at grave en Grøft og lade Vandet løbe ud gen
nem Slusen. Derved vilde han forøge Hospitalets Eng.
Byen klagede derover og beviste, at den i Mands Minde
havde haft Brugsret til Jorden og til Søen. Der blev ikke
i Sagen frem lagt Dokumenter vedrørende Byens Ad
komst til Vester Fælled, men bevilget Byen Ret til at
„indgrave“ dens Jord fra Hospitalets.4)
HAMMERSTRUP.
I 1694— 95 var der Rettergang mellem
Københavns
Magistrat og
Valby
Bymænd om disses Færdsel og Brug
af
Vester Fælled.
Flere Vidner forklarede da for Retten,
at de havde hørt, at i gam le Dage laa der ned imod
Kongens Enghave
to Gaarde, kaldet
Hamme r s t rup
eller
Hamme l s t rup ,
som skal have haft Sædeland og Fælled
sammen med Valby, og Am tsforvalterens Sagfører til
føjer, at noget af Jorden kom til Valby, noget til Kon
gens Enghave og noget til København. Men skønt det var
om Færdselen paa Fælleden, at Sagen drejede sig, véd
ingen, om Vester Fælled laa under denne lille By, eller
om, hvorledes København har erhvervet Fælleden. Denne
Sag erindres sikkert af Raadmand
Jens Ros tgaard,
der
i 1720 anonymt udgav sin Bog:
Kj øbenhavns Beskrivelse
1168
—
1711,
hvori han siger, at der uden for Vester Port
(d. v. s. i Enghaven) har ligget en liden Landsby, som
3) KD. II Nr. 530.
4) KD. I Nr. 373.