400 / 654
3 9 0
H. U. Ramsing
7. Januar 1621 opmaalte Ingeniøren
Paulus Buys s er
Resten af Kalvehaven.12) Opmaalingens Overskrift læses
af
Ny s t r øm
som
Kalhaegen.
Ved Indtegning paa Kortet
viser det sig, at den opmaalte Polygon mod Øst ligger
langs Christian IV’s Trenchementsgrav og mod Vest til
Ladegaardsaaens Sammenstød med Gjeveaaen.
Kongens Mageskiftebrev i Overensstemmelse med Op-
maalingen blev udstedt 8. Februar 1621, men blev til
bagekaldt og findes endnu i Rigsarkivet. Kongen beslu t
tede sig til at inddrage
Sol bjergs
Jord under
Ladegaar-
den
og krævede yderligere A fstaaelse af København,
nem lig den Stribe af
Vester Fælled,
som laa mellem St.
Jørgens Mark og Solbjerg, sønden for Kalvehaven og
norden for Vester Landevej. Opmaalingen blev foretaget
af Voldmester
Abr aham de la Haye
21. Februar 1622.13)
Ved Sagen ligger en Koncept til et kongeligt Skøde til
Staden, dateret Maj 1622, hvorefter
Kongen
skøder
S t a
den
Vederlag af
Gentofte Mark
for den Jord, som denne
har givet ham, nem lig Resten af
Ka lvehave Mark
og
Københavns By s Ove rdr ev
mellem Kalvehave Mark, La-
degaards Mark (d. v. s. Nyby Mark), Solbjerg Mark og
den alm indelige Adelvej fra Valby til København. Dette
Skøde vides dog ikke at være udstedt, men det er op
fyldt i Overensstemmelse med Opmaalingen.
Kalvehaven grænser altsaa mod Vest til Nyby Lade-
gaards Mark, og Grænsen mellem København og Solbjerg
løb som en svagt buet Linie fra Kalvehavens Sydvest-
hjørne ned til den kendte Grænse for Valby. Det er den
eneste kendte Angivelse af
Ves ter Fælleds Vestgrænse.
St. Jørgens Mark
var altsaa en Enklave i Københavns
Jord, hvilket ogsaa tyder paa, at den er udstykket af
Vester Fælled.
12
) D. Kancelli Indk. S. 27. Marts 1622.
13) KD. I Nr. 432.