406 / 654
3 9 6
Vilh. Lorenzen
tid kunde det se ud, som om den enevældige Monarks
Magt var godt paa Vej til ogsaa at blive Magten til at
sætte sig i Respekt overfor Befolkningen og bedre faa
Bugt med dens Træghed overfor Foranstaltninger, der
faktisk var til dens eget sande Gavn.
Hvorledes var nu Frederik IV’s Indstilling overfor Kø
benhavn, og havde han Blik for dens materielle og skøn
hedsmæssige Muligheder?
Der er ikke Tvivl om, at Kong Frederik IV følte sig
forpligtet overfor sin Hoved- og Residensstad. Hans tre
Forgængere havde im idlertid gjort saa meget for den, at
der for ham egentlig kun stod tilbage at udfylde Ram
mer, der alt var lagt af dem, sidst af Christian V.
Frederik IV’s kunstneriske Indstilling var Barokkens,
som denne Stilart i Begyndelsen af 18. Aarhundrede
havde formet sig ude i Europa og da særlig i Italien —
hans Længslers Land, hvor han havde rejst i sin Ung
dom, og som han ogsaa senere tyede tilbage til. Frede
rik IV var en finere og mere kultiveret Aand end sin
Fader, den robuste Christian V — det var vel Arven
efter hans Moder, den højtdannede, sympatiske Char
lotte Amalie af Hessen. Stærkt følte han sig tiltrukket
af Bygn ings- og Havekunst — maaske allermest af den
sidste eller rettere af begge i Forening. Derom vidner
hans, forøvrigt ret beskedne, Slotsbygninger — Frede
riksberg, Fredensborg og Frydendal. Derimod stod han
aabenbart ret fremmed overfor Bybygningens tekniske
og kunstneriske Problemer. Man ved kun lidet herom.
En enkelt personlig Udtalelse fra Kongens Side er dog
ikke helt uden Interesse i denne Sammenhæng. Der var
1722 Tale om en eventuel Omlægning af Holmens Bro,
og denne ønsker Kongen udført saaledes, „at den m id
terste Linie, hvad Sigten angaar, støder paa det mel
lem ste Vindue i vores Audiensgemak og følger lige med
den Linie, som er i Midten i al den brede Gade forbi Hol