407 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
mens Kirke, d. v. s. Holmens Kanal og Komm issariatet“.
Det er Barokkens Akseprincip, Kongen her bekender sig
til!1)
Af de Teknikere — Ingeniører og Arkitekter — Fre
derik IV havde til sin Raadighed, træder de første i
hans Regeringstid mere tilbage til Fordel for Mænd
alene med Arkitektuddannelse — naar Talen da ikke er
om rene Fortifikationsarbejder.
Af ledende ingeniøruddannede Officerer, der næsten
alle var Udlændinge, hæfter man sig først og fremmest
ved Chefen for Ingeniørkorpset, Tyskeren
H. E. v. d.
Pforclten,
der tiltraadte Embedet 1694 og beholdt det til
sin Død 1710, da han afløstes af sin Landsmand,
Marcus
Heinsohn,
indtil denne 1723 blev forsat andetsteds hen.
Efterfølgeren blev atter en Tysker,
Elias Dav id Hausser.
Han beklædte Stillingen til 1738, og med ham begyndte
den Række Ingeniørofficerer, der tillige var fremragende
Arkitekter og skulde sætte deres stærke Spor ogsaa i vor
civile Bygn ingskunst i m idterste Trediedel af 18. Aar-
hundrede. En fremragende Fortifikationsekspert og By
planlægger havde Kongen i Ruses Elev, Hollænderen
Jobst Scholten,
der i 1680’erne havde anlagt Rendsburgs
Neuwerck og Kronværk og Byen Christiansburg i 01-
denburg.2) I Frederik IV’s Regeringstid var han lige til
sin Død 1721 optaget af store Kommandoposter hjemme
og ude, i Fred som i Krig, men gjorde sig dog lejligheds
vis gældende som Ingeniør i større Stil og paa Planer for
Københavns Befæstning i Frederik IV’s Dage havde han
en ikke helt ringe Indflydelse. En anden og meget duelig
Ingeniørofficer var den danskfødte
Hans Henrik Scheel,
fra 1699 Ingeniørkaptajn, vel forfaren ogsaa i civil Byg
n ingskunst og Kongens Raadgiver i Bygningssager.
O K. D. VIII, Nr. 870.
2)
Jvf. Vilh. Lorenzen: Christiansburg i Hist. T idsskrift 10 R. V,
p. 458 ff.