413 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
Mindre radikalt, men paa sin Vis saare mærkeligt, er
det andet Projekt, idet det
opløser Land for svaret i to
Linier:
fra Østenden af Sortedamssøen spærres af en
Tobastionsfront, foran Søen 3 Skandser, den stærkeste
ved Dæmningen til Ravnsborg. D isse Anlæg markerer
en indre Linie. En ydre markeres af et overmaade stærkt
firkantet Fort, omtrent af Kastellets Størrelse, tæt ved
Sundets Kyst, en lille Skandse udenfor Ravnsborg, ved
Landevejen her, en Udvidelse af det ældre Anlæg ved
Ladegaarden og mellem St. Jørgens Sø og Kysten en
Spærring ved en Tobastionsfront som Erstatning for de
forfaldne Værker her fra Torstensonfejden.
Men ogsaa fra Amagersiden skulde Byen værnes; ved,
eller rettere sagt paa Vejen mellem Amagerport og Sund
byerne placeres et stærkt Fort af samme Dimensioner
som Fortet ved Sundet (Ktvk. 1942, T. XXIV).
Ingen af de to Projekter blev virkeliggjort. Regeringen
kastede sin Omsorg paa det levende Værn ved Land
m ilitsens Oprettelse 1701. I de følgende Fredsaar til 1709
blev dog noget gjort, men ikke meget, idet man ind
skrænkede sig til nogle mindre Forbedringer. 1702 blev
de to „Køkkenkurve“ — smalle Veje gennem Vand —
anlagt i Kalveboderne, den ene paa Christianshavnssiden,
den anden udenom Stadsgraven fra Vesterport til Lan
gebro. To Aar efter blev Gravene mellem Nørreport og
Kastellet lagt længere ud og uddybede, de havde tidligere
været tørre, men kunde nu fyldes med Vand.8) Disse
mindre Arbejder maa være blevet til under Ledelse af
Fortifikationschefen v. d. Pfordten. Endelig gav man 1708
den forlængst anlagte
Østerport
ved Kastellet en mere
sømmelig Form og Skikkelse. Den blev et helt monu
mentalt lille Bygningsværk, saavel Ind- som Udfalds
siden i den markante Stil, en Fæstningsport nu engang
8) Suhm: Nye Sam linger 11, p. 5 f.