410 / 654
4 0 0
Vilh. Lorenzen
ganske vist ofte samarbejdede lykkeligt med Stadsbyg
mesteren og Stadskonduktøren.
Forøvrigt var der noget mærkeligt uafklaret ved Kø
benhavns Styrelse i Enevældens første Slægtled. Man
havde eksperimenteret sig frem, og dette gør sig ogsaa
gældende i Frederik IV’s Dage. Stadig var Kancelliet det
Kollegium, Københavns Magistrat havde at holde sig til.
I Følge Frederik IV’s Forordning om Politiets Adm ini
stration 1701 oprettedes im idlertid en
Pol iti ret
af høj-
fornemme Folk, hvori ogsaa Bystyret var repræsenteret,
og i hvis saglige Forhandlinger Politimesteren skulde
tage Del. 1708 blev denne Politiret slaaet sammen med
det 4 Aar i Forvejen oprettede
Comme rcekol l egi um
til
Fremme af Handel og Manufaktur og blev nu til Politi-
og Commercekollegiet, der bestod til 1731, da dets For
retninger overtoges af Bystyret. Hvor stor Indflydelse
dette Dobbeltkollegium fik, er im idlertid et Spørgsmaal,
men talrige Aktstykker viser i al Fald, at det blev en
hel Del benyttet — ogsaa i Byens tekn iske Forvaltning.6)
Det var kun naturligt, at Frederik IV og hans Mænd
var optaget af, hvorledes Københavns Befæstning og hele
Forsvarsberedskab kunde styrkes, saa længe den store
nordiske Krig rasede — ogsaa i de Aar, Danmark—Norge
stod udenfor. Først da Krigen var forbi — i hans sidste
10 Aar — kunde mere fredelige Bybygningsforetagender
finde Sted. Det blev ganske vist en stor Katastrofe —
Københavns Brand 1728 — der blev den store Prøve paa,
hvad den enevældige Konge formaaede i Samarbejde med
det offentlige Bygningsvæsen og da i første Linie selve
Staden Københavns. Interessant er, at i denne Konges
Tid Forstadsbebyggelsen udenfor Demarkationslinien er
i stærk Vækst.
6) O. N ielsen: Anf. V. VI, p. 282 ff.