411 / 654
II
KØBENHAVNS BEFÆSTNING MED
KASTELLET.
Da Henrik Ruse 1665 havde færdiggjort Kastellet til
Forsvar for Indsejlingen og da ved Christian V’s Tron
bestigelse Niels Rosenkrantz kunde aflevere Stadens
Fortifikationsværker mod Landsiden, var baade Kastel
og Landbefæstning utvivlsom t saa gode, som nogen i Da
tiden havde kunnet gøre dem. Ikke for intet var Henrik
Ruse ogsaa Ophavsmanden til de sidstnævnte Arbejder.
Dertil var i Christian V ’s senere Aar kommet Gotfred
Hoffmanns „Christianshavns nye Værk“, det mægtige
Voldanlæg, der lagde sin krummende Arm beskyttende
om København mod Søsiden, korresponderende med Ka
stellet og i alt væsentligt færdigt ved Kongens Død
1699. Men at Landfrontens Udbygning ved Frederik IV’s
Overtagelse af Regeringsmagten en Menneskealder efter
Afleveringen var i nogen Grad forældet, kan ikke undre.
Fortifikationsvidenskaben havde ude i Europa ikke staaet
stille. De to store Modstandere, Franskmanden Vauban
(t 1707) og Hollænderen Menno v. Cohorn ( t 1704)
havde drevet denne Videnskab yderligere frem, og en
Styrkelse af Hovedanlægets Udenværker maatte blive
Følgen — før eller senere.
Værre var, at det engelsk-hollandske Bombardement
fra Søsiden under den kortvarige Krig 1700 ubarmhjer
tig havde afsløret Mangler ved Stadens Søfront; Chri
stian V’s ellers saa imponerende Værk havde vist sig
ikke at slaa til. Baade dette og Belejringen fra Land-