415 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
Værdien af disse Værker var da ogsaa mere end ringe
og tjener ikke til synderlig Ære for Holmens daværende
Fabrikmester, den ellers dygtige Olaus Judichær, der har
projekteret dem.11)
Men paa højeste Sted var man ikke helt tilfreds med
de 1714 afsluttede Fortifikationsarbejder, og 1717 lod
Kongen General Jobst v. Scholten og Oberst H. H. Scheel
udarbejde Forslag til et langt stærkere Forsvar for Kø
benhavn mod Landsiden (Ktvk. 1942, T. XXVI). Projek-
tet blev forelagt Kongen, samme Aar approberet, og
aabenbart var det Majestætens alvorlige Hensigt, at der
nu skulde gøres en Kraftanstrengelse for at faa det ført
ud i Virkeligheden. Men der skete intet!
Projektet er imidlertid interessant, fordi det atter,
men
f or sidste Gang, arbej de r me d Tanken om Søterrai-
nets Inddragelse i Fors var s sys temet .
Det gik ud paa en
mægtig Styrkelse af Udenværkerne, der trækkes næsten
helt frem mod Søerne, idet de dog lader de to militære
Kirkegaarde fri. Fra Kastellet skyder et stærkt Horn
værk frem langs Sundet, og fra dette til gamle Vartovs
Tomt krummer sig et stærkt, bastionært Udenværk — et
Retranchement — der skulde spærre Hullet mellem Sø
erne og Sundet.
Østervoldanlæget spækkes nu helt med „F leschen“
(Raveliner), med dækket Vej og Glacis og fra Ahlefeldts
til Schacks Bastion anbringes ligeledes Raveliner, her
med Contregarder til Beskyttelse for den farlige Vold
drejning her. Som Adgangen ad Østerport var blevet
mer end besværliggjort, gælder dette ogsaa Vesterport,
der skulde værnes af et Hornværk med Ravelin. Ogsaa
fra Holcks til Rysenstens Bastioner placeres Raveliner,
ligesom Christianshavns lange krumme Yderlinie tænkes
forsynet med 10 Smaabastioner — „Lynetter“ (Redaner).
11) C. E lling: Anf. V., p. 33, 46.