419 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
réen mellem Kgs. Nytorv og „Dronningens Bredgade“
(nu Dr. Tværgade) var helt overladt „Particulière“ til
Bebyggelse, gjaldt dette for Resten af Omraadet kun
Grunde ud mod St. Kongensgade, samt Nordsiden af Dr.
Tværgade. Her paa „Grev Laurvig“s store Grund havde
Hans høje Excellence, Ulrik Frederik Gyldenløve, ved
Aar 1700 opført sit lille Palæ paa Hjørnet mod Bred
gade. Grunden var af Sønnen, Grev F. A. Danneskiold
Laurvigen udvidet betydeligt 1716, bl. a. med den saa-
kaldte gam le Kgl. Pommeranshave. Palæet var kort efter
blevet ombygget af J. C. Krieger, og i Frederik IV’s sid
ste Aar færdigbyggedes endelig hele den store Grund ud
mod Bredgade paa helt monumental Vis.14) Umiddelbart
Nord for Grev Laurvigs store Grund optoges et lige saa
stort Omraade af Karréen af en anselig Have, tidligere
Kongens Broder, Prins Carls, nu hans Datter, Charlotte
Amalies. Helt fra Kgs. Nytorv og til Prinsessens Have var
nu denne Side af Bredgade stærkt barokt betonet med
tre anselige Bygninger, foruden Operahuset (nu Østre
Landsret) og det Danneskiold-Laurvigske Palæ, det
P lessenske lige overfor (nu Hotel Phoenix) og Niels
Juels Palæ (nu det Thottske) paa Hjørnet af Kgs. Ny
torv.
Nord for Prinsesse Charlotte Amalies Have er i Følge
Kortet anlagt
to Tværgader
i nøje T ilslutning til Karré-
og Gadesystemet i Nyboder. Efter Gotfred Hoffmanns
Kort af 1687 (Ktvk. 1942, T. XII) var allerede da et nyt
Operahus tænkt liggende i en smal Karré, indpasset i
samme System, men dermed brød man, da Operahuset
endelig blev opført her med en stor tilhørende Grund.
Det skete ved Aar 1701 til Afløsning af det ældre paa
Sofie Amalienborg, der var gaaet til Grunde ved Slot
tets Brand 1689. Hvem der har bygget Operahuset vides
14) Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer II, p. 47 ff.