422 / 654
4 1 2
Vilh. Lorenzen
i 1660’erne. Ja! selv den agtværdige St. Annæ Bro var
der endnu Rester af — en lang Tunge, der rakte ud mod
Sejlløbet (Ktvk. 1942, T. XXVIII). At der endelig kom
mere Fart i Tingene, skyldes Kravet om bedre belig
gende Tømmerpladser i Stedet for de tidligere, langs
S lotsholmskanalerne i den indre By, og at netop Ama-
lienborgkvarteret valgtes dertil. Dertil kom, at T ilstan
dene mellem Kastellet og Amalienborgs Have i Sandhed
var lidet ly stelige. Terrainet var og blev sumpet og til
dels vandfyldt, hvad Tidens Kortarbejder skildrer med
megen Tydelighed. En Undtagelse var Kansler Peder
Reedtz tidligere Have, senere Dronning Charlotte Ama
lies og efter hendes Død 1714 i Sønnen Prins Carls Eje.
Kystlinien skar sig ind helt til, ja indover den projek
terede Toldbodgade og en Regulering kunde nu ikke
længere lade vente paa sig. Man har i ledende Krese
øjensyn lig regnet med her paa een Gang at kunne opnaa
to Ting -— faa Tømmerpladserne anbragt og faa det sta
dig svævende, men meget vigtige Problem: Kystliniens
Regulering klaret.
Et af Kongen approberet Projekt fra Efteraaret 1706
viser, hvorledes man havde tænkt sig Sagen ordnet
(Ktvk. 1942, T. XXVIII, 1). Hvem der har udarbejdet
det, vides ikke, men man tænker uvilkaarligt paa Stads
bygmesteren, J. C. Ernst. Aaret i Forvejen havde Stadens
Tømmerhandlere selv, paa Kongens Opfordring, fremsat
Ønsker om at faa Pladser ved
Toldbodgade,
hvor Tøm
meret let kunde sejles til. Efter Projektet skulde denne
Gade nu endelig, langt om længe, føres i lige Linie, di
rekte løs paa Toldboden, der forøvrigt er foreslaaet fly t
tet et lille Stykke mod Syd. Ud for Toldbodgade er tænkt
op f y l d t en 75 Al. bred Landbræmme beregnet til Tøm
me rplads er,
fraregnet et Areal, nærmest Kvæsthuset, der
allernaadigst var overladt til Havnekomm issionen efter
dennes Øhske. To korte Kanaler er udsparet, den ene