424 / 654
4 1 4
Vilh. Lorenzen
Man forhastede sig imidlertid ikke — de lovede Grunde
stod endnu for en stor Del under Vand og 1711 fornyede
Tømmerhandlerne deres Andragende om hver, paa den
anden Side af Gaden, at faa en jævnbred, m indst 40 Alen
dyb Grund, hvor de vilde bygge sig Vaaninger, „efter
den derover forfattede Tegn ing“ — formentlig et Kort
over det hele Foretagende. Endnu var der imidlertid
langt til Enden og endnu i Efteraaret 1714 manglede Op
fyldning af 11 Pladser. Men nu skulde der ogsaa sættes
Fart paa og alt skulde være i Orden inden Mortensdag
det følgende Aar 1715.21) Og netop fra dette Aar fore
ligger et Kortarbejde, formentlig udarbejdet af Stads
bygmesteren, der giver klar Besked om, hvorledes Sa
gen tænkes ordnet.22) Det er tillige af en vis byplanmæs
sig Interesse, idet det foreslaar en „Gade fra St. Annæ
Bro, forbi Amalienborg Slot paa den ene og Operahuset
paa den anden Side og op til Kongens brede Gade“ — et
Forslag, der fastholdes ogsaa i de følgende Aar, hvor
Gaden benævnes Amalienborggade. Men om de nævnte
11 Pladser fortæller dette Kort gan sk e'v ist, at „de ere
uopfyldte og aaben Sø.“ Endelig —
1718
-—
kan man
v i s t nok regne med, at hele Landbræmmen me d de to
Kana le r er i Orden.
Aaret efter er Toldbodgade brolagt
og dermed helt færdig. Den prises som „den realeste og
længste Gade i Staden“.
Henved 12 Aar havde det hele Foretagende varet og
det synes en lang Tid, men var det næppe efter Dati
dens Forhold, hvor de tekn iske Midler var ringe og Ar
bejdet skulde udføres af Stat og Private i Fællesskab,
hvad ikke altid fremmer Tempoet. Man maa ogsaa erin
dre, at det faktisk var et mægtigt Ingeniørarbejde, der
her stod for og ret beset var det noget af en Bedrift, der
her var øvet. C h r i s t i a n I V ’s D r ø m o m e n e f -
21)
K. D. VIII, Nr. 535.
22
) Det kgl. Bibi. Ny kgl. Smglr. 371. C. Fol.