429 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
fra St. Anna Plads, lagt efter Anlægets Længdeakse og
fra Bredgade efter en Tværakse gav Adgang til al For
nemheden. Om et Residensslot kan der her ikke være
Tale — kun om et, ikke helt uanseligt Lystslot — af
Sofie Amalienborgs Slags.
Kortet har imidlertid sin store Interesse ved at vise,
hvor svært den byggelystne Konge havde ved helt at
opgive Tanken om en Slotsbygning i dette Kvarter af
Residensstaden. Men det blev ogsaa sidste Gang, et
Slotsanlæg spøger paa det nedbrændte Sofie Amalien
borgs Grund!
Slotsprojektet maa være indtegnet paa Kortet fra et
originalt S lots- og Haveprojekt, der ikke mere kendes.
Ej heller Ophavsmanden er kendt, men meget taler for,
at det er Kongens Generalbygmester J. G. Ernst, der i
1720’erne var i Færd med at ombygge Københavns Slot.
Aar 1729 har Kongen helt skrinlagt Tanken om et nyt
Amalienborg. De store Planer faldt ud til noget meget
beskedent, hvad Arkitekturen angaar, noget ret stilfuldt,
naar man ser paa Kvarteret som Helhed. Fra dette Aar
maa skrive sig et Kort udarbejdet af E. D. Hausser
(Ktvk. 1942, T. XXXIII, 2 ). Her har Amalienborg Have
bibeholdt kvadratisk Foi*m, med
en Række mindr e Byg
ninger, der af sl ut t er Haven mod Nord
— efter det snart
hævdvundne Princip — Placering efter Tværaksen. I
Midten en ottekantet Pavillon, til Siderne mindre og
lavere Bygninger — Stalde, Køkkener og Orangeribyg-
ninger, til begge Sider midtpaa afbrudt af smaa kvadra
tiske Pavilloner. Fra Midtpavillonen kunde de høje Her
skaber baade nyde Udsigten over Haven og Militærpara
derne paa den bagved liggende store rektangulære
„Møn
sterplads“
. Det hele Dobbeltanlæg var omgivet af Kana
ler, hvorover der førte forskellige Broer — men, mærke
ligt nok, ingen efter Længdeaksen. Som Haven og det
hele store Anlæg var i Christian VTs Dage, er den smukt