434 / 654
4 2 4
V ilh. Lorenzen
gelsen paa S l o t s h o l m e n sin h istoriske Betydning
— lærerig paa mange Maader.
Kongen havde arvet den tidligere Bebyggelse her fra
sin Forgænger og den var unægtelig af meget curiøs Ka
rakter. I den østlige Del, ud mod Havnen, havde allerede
Christian IV’s stærke Haand bragt en storslaaet Orden
til Veje med Søarsenalet og dette havde igen holdt hans
Søn og Sønnesøn til at respektere den faste Byggelinie
nedover Slotsholmen, dannet af nuværende Tøjhusgades
østlige Side. Langs denne førtes Færdselen ned mod
Prinsens Bro og videre til Ny Kongensgade. Denne lang
strakte Akseforbindelse i nord -syd lig Retning skulde
faa afgørende Betydning for Frederik IV’s og hans Byg
mesters Ordning af den resterende nordlige Del af S lots
holmen. Denne laa ved Frederik IV’s Tronbestigelse hen
i største Forvirring — med det gam le Slot, med Stalde
og Ridehuse og Remiser og dertil den private Bebyg
gelse — uden fjærneste Antydning af Orden og bybyg
ningsmæ ssig Mening.
Kortet over Slotsholmen fra 1680’erne antyder et For
slag til en Regulering af denne (Ktvk. 1942, T. X) og
Gotfred Hoffmanns ofte om talte Kort (Ktvk. 1942, T. XII)
angiver en noget lignende Ordning. I begge Tilfælde
gjaldt det en klarere, mere overskuelig Form for denne
Del af Slotsholmen — Staldgaarden med Ridebane. Mest
radikalt er Kortet fra 1680’erne, der forudsætter hele
Privatbebyggelsen fjærnet, lader Staldgaard og Ridebane
omgive af Gader og ikke staar fremmed overfor en Ned-
rivelse af det gamle Slot. Hoffmann nøjes med at lade en
rektangulær Ridebane Syd for Slottet omgive af Bygn in
ger paa de 3 Sider — men lader Slottet og Privatbebyg
gelsen urørt.
Begge Kortarbejder viser, at man har været inde paa
en Omlægning af S lotsholmens Bebyggelse og dette staar