431 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
4 2 1
ner jo den naturlige Fortsættelse af Karrédannelsen
mellem St. Kongensgade og Bredgade.
Vel havde „Kongens nye Torv“ alt i Christian V’s Dage
faaet den Form og Skikkelse, det skulde beholde helt
til vore Dage. P ladsens sydlige Hjørner var endeligt fa st
lagt ved Opførelsen af „det lille Gæthus“ for Enden af
Holmens Kanal i Forbindelse med en regulær P ladsdan
nelse her.
Derimod var Pladsm idtens Udformning aabenbart
Genstand for Overvejelser. Fra Christian V’s Dage var
hans „Statua equestris“ omgivet af et Gitterværk og
udenom dette i en stor Cirkel anlagt et Parterreparti med
Kongens og Dronningens Navneslyng, som det ses paa
Marselis Stik af Torvet c. 1716. Her er imidlertid uden
om Parterrepartiet ogsaa angivet Beplantning af flere
Trærækker i koncentriske Ringe omgivet af et Stakit
værk (Jvf. Ktvk. 1942, T. XXI, 3 ). Saaledes er P lads-
rnidten „Krindsen“, som den kaldtes, ogsaa skildret i
18. Aarhundredes Begyndelse i en anonym Københavns
beskrivelse. Højst besynderligt lyder det her, at den ud
mærkede Forfatter ikke aner, hvem Statuen forestiller.
„Midt paa Torvet staar en støbt Blymand paa en Hest,
som Kong Qhristian V haver ladet opstille — i hvad
Henseende vides ikke“ .26) De døde rider hurtigt!
Men hø jst mærkeligt er det paa flere Planer at se en
anden Form for P ladsm idtens Behandling. Allerede Got
fred Hoffmann (Ktvk. 1942, T. XII) lader Anlæget her
spænde over næsten hele Torvet og giver det en flerkan-
tet Form, der retter sig sm idigt efter Torvets egen, og
med 4 Gange ind til Statuen. Det kunde være et Projekt.
Givet er im idlertid, at ogsaa paa senere Kortarbejder
(bl. a. Ktvk. 1942, T. XXXIII) har Anlæget samme Form,
kun med endnu flere Radialgange. Efter 1716 synes
26) Det kgl. Bibi. Ny kgl. Smigr. 373, Fol.