HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

4 2 6

V ilh. Lorenzen

J. G. Ernst. Kort efter — 1703— 06 — blev det nye re

gulære Princip ogsaa fulgt ved Opførelsen af Staldme-

stergaarden paa H jørnet af Tøjhusgade og Kanalen —

i Hovedsagen et Værk af v. Platen. Dette er de væ sent

ligste af de nye Byggeforetagender, der fandt Sted paa

denne Del af Slotsholmen. En vis Orden og Overskue

lighed var opnaaet, men heller ikke mere. Thi stadig laa

det gam le Københavns Slot, p ittoresk og morsomt i al

sin Uregelmæssighed, men ganske umoderne og foræ l

det — som en stor Herregaard flyttet ind i Byen og om 

givet af Grave. Og da Frederik IV efter Krigens A fslu t

ning bestem te sig til at modernisere sit Residensslot,

blev det i Virkelighed kun til en utilfredsstillende barok-

kiserende Ombygning, der langt fra kom til at svare til

Barokkens virkelige Idealer. Ombygningen foretoges af

Ernst og Krieger og stod paa 1724— 27.33)

Paa et eller andet T idspunkt er der mellem Ridebane-

anlæget og Frederiksholms Kanal anlagt en lille Pryd

have.

Som Slotsholmen var og saa ud ved Frederik IV’s Død

faar man en klar Forestilling om den af et Kort, udar

bejdet um iddelbart efter de store Byggearbejders A fslu t

ning (Ktvk. 1942, T. XXXI). Det fortæller i sit klare

Sprog vid tløftigt og udførligt om hele Slotsholmen, med

alle dens offentlige og private Bygninger, enkelte med

interessante Haveanlæg. Af offentlige Bygninger var

bl. a. den nye Kancellibygning, overfor Børsen, kommen

til. Dens Facade med Slotspladsen fortsætter Tøjhusga

des østlige Flugtlinie. Atter dette Bygningsværk skyldes

Ernst.34)

Men Frederik IV’s bekostelige Arbejde paa det gamle

Slotsterrain fik en krank Skæbne. For den forstaaende

Samtid, opdraget som den var med Barokkens strænge

33) W eilbach: Anf. V., p. 73 ff.

34) Vilh. Lorenzen: C entraladm inistrationen, p. 28 ff.