VI
DEN GAMLE BY.
En By skifter Udseende, hurtigere eller langsommere
— naar da ikke store Katastrofer, som Ildebrande, p lud
selig fornyer hele Kvarterer. Under normale Forhold
forsvinder altid gam le forfaldne Huse og nye opføres i
deres Sted. Sligt vil altid s k e ! Men i hine Tider var For
nyelsestempoet saare langsomt og dog synes det, sofn
om Tempoet i Frederik IV’s Dage efterhaanden sættes
noget op og at denne Forvandlingsproces bliver mere og
mere iøjnefaldende. Byggeloven af 1683 virker med sta
dig øget E ffek tivitet og Ejendom efter Ejendom erstat
tes B indingsværksbygninger med Bygninger i Grundmur,
særlig naturligvis i de saakaldte „store“ Gader, ihvorvel
Særtilladelse af og til giver Ret til at bygge i Bindings
værk, i al Fald delvis.38)
Den gamle Bykærne ændres
gradvis f ra Bi nd i ngs værk - til Stenby,
selvom B indings
værket — endog i Facaderne — længe endnu beholdt
Overtaget. I de kendte Tilfæ lde hedder det stadig, at N y
bygninger skal være „Staden til Zirat“, og man tager
ikke Fejl, naar man i dette Udtryk ogsaa lægger Betyd
ningen: moderne, og det vil atter sige i Barokmanér,
med regelrette, tak tfast opdelte Facader. Af offentlige
Bygninger i den gam le By opførtes i Aarene før Branden
1728 kun Arresthuset, omtrent paa det nuværendes
Plads. Det skyldtes Ernst. Nævnes bør dog, at Vartov
paabegyndtes 1724, vistnok af Krieger.
38) K. D. VIII, pass.