Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
Dertil har ogsaa en mere forsvarlig og gennemført
Brolægning
bidraget. 1705 ansættes en Brolægningsin
spektør, men senere synes ganske vist ogsaa hans V irk
somhed at være ordnet paa anden Maade.42) Saa sent
som 1722 erfarer man forøvrigt, at der endnn findes
ubrolagte Gader og Pladser.43) I Forbindelse med Bro
lægning stod selvsagt Nødvendigheden af at gøre denne
saa rigtig og jævn, at Vand kunde faa tilbørlig Afløb.
Samme Aar som den nye Politiinstruks forelaa, nedsat
tes da ogsaa en Kommission, der skulde sørge for „Vand
faldet“ i Gaderne — at Vandet kunde afledes paa bedste
Maade.
Christian V ’s Forordning af 1680, med Paabud om, at
alle Gader skulde anlægges „efter Vaterpas“, var aldrig
blevet strængt efterlevet, saa en Nyordning var højlig
paakrævet. Idelig var der Klager over, at Borgerne „in-
commoderedes“ af Vandløb for deres Gaarde og Huse
og 1726 og 27 maatte der udstedes nye Ordrer til A f
hjælpning af denne Ulempe.44)
Et Renholdelsesspørgsmaal for sig frembød stadig
Havnen og Kanaler og 1705 nedsattes en særlig Kom
m ission til at klare denne, ikke m indst for Skibsfarten,
vigtige Opgave. Senere igen — 1718 og 22 — blev tru f
fet nye Ordninger.
Ogsaa ad disse Veje udrettedes aabenbart et godt Ar
bejde i Løbet af Frederik IV’sRegeringstid — i Pagt
med en voksende, men ganske vist langsomt voksende
Almensans.
En enestaaende Lejlighed til Sanering af store Dele
af den gam le By frembød sig med den uhyggelige Brand,
der 1728, i Dagene fra den 20. til 23. Oktober, lagde en
42) K. D. VII, Nr. 1157.
43) K. D. VIII, Nr. 861.
44) K. D. VII,
Nr. 1037, VIII, Nr.1096, 1123. Jvf. O. N ielsen:
Anf. V. VI, p. 325 ff.