448 / 654
4 3 8
Vilh. Lorenzen
med Betænkning blev 7. December færdigt og indleveret
til Kongen. Ophavsmændene fik endda Lejlighed til at
demonstrere deres Planer og Hensigter for Majestæten
selv. Frederik IV var tilfreds og giver 18. December i
en Skrivelse til Komm issionen, indeholdende Approba
tionen, et Resumé af Betænkningen ud fra sin „Forme
n ing“ om, i hvilken Retning dens Tanker gaar.46)
Unægtelig er Reguleringskomm issionens Betænkning
interessant. Det er den første udførlige, skriftlige Frem
stilling af en stor Byplansag, vi overhovedet ejer. Skade
kun, at Hoveddokumentet i Sagen, selve „det nye Kort“
ikke mere er til — i al Fald hidtil ikke er kommet for
Dagen. Der foreligger kun det senere Kort af 1730
(Ktvk. 1942, T. XXX). Paa Grundlag af dette vil det dog
ved Hjælp af Betænkningen og Approbationsskrivelsen
være mu ligt at drage Slutninger tilbage til Kortet af
1728.
Om Gadebredder bestemmer Betænkningen, at de
store Gader bør have en Bredde af 24 eller 20 Alen, me
dens de m indre, „Nebengaderne“, kan nøjes med 16.
Vigtigt er, hvad oplyses om selve Reguleringsplanerne.
Betænkningen deler de afbrændte Kvarterer i 3 Sær-
omraader.
1.
Det sydvestlige Omraade
Vest f or Nørregade og
Gamme l og Nyt or v.
Her foreslaar Betænkningen et kraf
tigt Gadekryds i Midten af Københavns alleræ ldste By
kærne, Kvarteret Vest for de to Torve, dannet af 2 Ga
der — een paa 24 Al. Bredde, „saa den omtrent faar
Flugten med Nygade“ — og een, der lægges saaledes, at
den fra Krydset løber op mod Lars Bjørnsstræde og v i
dere ad Teglgaardsstræde, der lægges om i F lugt med
den foregaaende. Fra Krydset skulde Vejen kunne gaa
direkte paa Kattesundet. De gam le smalle og krogede
Gader her — Store og Lille St. Clemensstræde, Hellig
46) R igsarkivet: s. St.