450 / 654
4 4 0
Vilh. Lorenzen
den direkte Forbindelse — den m idterste af de tre Tra-
fikaarer — helt til Nørreport.
Ser man nu paa
Kor t e t
af 1730, forbavses man over,
at adskilligt flere end de i Betækningen nævnte Gader
er regulerede og udvidede. Det gælder Knabrostræderne,
i ganske særlig Grad Badstuestræde og i noget mindre
Grad Fiolstræde.
Et afgrænset Kvarter beskæftiger Betænkningen sig
en Del med. Det er det gam le Klosteromraade, hvor Tra
fikforholdene fra gammel Tid var højst ubekvemme. I
Stedet for det smalle Helliggejststræde skulde anlægges
en 20 Alen bred Gade fra Amagertorv, „til hvilken den
fra Købmagergade anviste Tværgade, forhen kaldet Store
Helliggejststræde (nu Valkendorfsgade) kunde udskyde
og derfra ledes ud til U lfeldts Plads (nu Graabrødre-
torv) og derover lige ind i Skindergade.
Ko r t e t
viser
ganske rigtigt det udvidede Store Helliggejststræde, til
lige den udvidede Tugthusport og antyder som dennes
Fortsættelse en Gennembrydning (den nuværende bre
dere Trompetergang) ud til Skindergade. Men Kortet
viser tillige, hvad Betænkningen end ikke nævner— en
Regulering af Graabrødretorvs Sydside som en ligelø-
bende Væg og desuden et bredt Udløb mod K loster
stræde. Man prøver paa at faa sat Skik paa denne ure
gelmæssige tilfæ ld igt opstaaede P ladsdannelse. Den vilde
faa regulær rektangulær Form, nogenlunde m idtsam let
af U lfeldtstøtten — et Forsøg paa P ladskunst, omend i
den lille S t il! Endnu mere fremgaar af Kortet — og af
det alene. Valkendorfsgade er fortsat — men ganske
våst ikke i Flugt — af Lille Tugthusgade eller Kokke
gade, der i et Knæk udenom H elligaandsklosteret er ført
ned mod Amagertorv. Denne knækkede Gade er angivet
som ret bred, og takket være den, vilde P ladsen om
Helligaandskirken faa en klar regelret Form.
3.
Omraade t me l lem Fi olst ræde og Gothersgade.
Ikke