Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
over København for sig og overveje, hvorledes Gaderne
i de afbrændte Kvarterer kunde gøres mere
regulære,
end de tilforn havde været. De skal derfor udvides til
begge Sider. Dette vil ogsaa blive til større
Commodit é
— Bekvemmelighed — for Indbyggerne. I de to Udtryk
— Regularité og Commodité ligger afgjort Ønsket om at
omskabe det gamle, middelalderlige Gadenæt efter Ba
rokkens Ordensbegreb med brede og lige Gader.
Til den Ende skal Kommissionen udarbejde „et nyt
Kort“ over de afbrændte Kvarterer og paa det indtegne,
hvorledes Gaderne burde lægges. Kommissionen skal og
saa tildele hver sin Grund, „som ham proportionaliter
kan tilkomm e“. Kortet skal, med tilhørende Forklaring
og Betænkning snarest muligt indleveres til Kongen.
Har end et æstetisk Hensyn betydet en Del i denne
Sag, er det dog givet, at Nedsættelsen af Kommissionen
først og fremmest har en rent praktisk Begrundelse —
Forringelse af fremtidig Brandfare. Derfor siges udtryk
keligt, at der „til mere Sikkerhed for Indvaanerne og Be
tryggelse skulde herefterdags sættes grundmurede Byg
ninger i Stedet for de forhen opførte Bindingsværks
bygninger, hvormed oftest Ulykke og Fare er foraarsa-
get“.
Kort efter afgik et af Kommissionens Medlemmer ved
Døden — Stadsbygmester Hiller. Han erstattedes 12. No
vember af Assessor Nicolaus Banner Mathiesen, der og
saa som Stadsbygmester kom til at afløse Hiller. Sam
me Dag blev Stadskonduktør Søren Balle tilforordnet
Kommissionen. Han skulde, „naar og hvor det forlangtes
gaa til Haande med Maalebreve og al anden Oplys
ning“.45)
Man maa lade Kommissionsherrerne, at de arbejdede
hurtigt. Men Sagen hastede jo ogsaa! Det „nye Kort“
45) R igsarkivet: Sjæll. Tegneiser.