HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757

kunde f. Eks. have skabt en Cirkelplads om Trinitatis

Kirke, „hvor alle angrændsende Gader kunde møde hver

andre“ — et af barok Pladskunsts Yndlingsmotiver. -—

Og man kunde føre den paatænkte „nye Vestergade“—

Frederiksborggade — igennem til Ulfeldts Plads og videre

ligeud til Gothersgade. Dette Gadestræk kunde desuden

tænkes krydset af en Tværgade fra Stranden til Nørre

vold, saaledes „at man, paa Centro fra deres Kors staa-

ende, kunde se til Vesterport og Gothersgade, til Stran

den og Nørrevold“. Man havde haabet ogsaa derved at

kunne skaffe Helligaandskirken „den herlige Situation“,

at man fra Købmagergade kunde se lige ind paa dens

Kirkegaard — „med andet mere som vi i denne Forret

ning for ommeldte Aarsags Skyld forbigaar“.

Komm issionsherrerne var dog ikke for intet Børn af

Barokkens Forkærlighed for Stjærnepladser og for lang

strakte Vu’er. Men man

ansaa det f or haabløst at ville

ombygge den gaml e Bi spest ad i den virkelig store Stil!

Med en mere hensynsløs Hersker end Frederik IV havde

det maaske lettere kunnet lade sig gøre, men Kongen

var — med sit gode Hjærte — ængstelig for at træde

Indbyggernes Grundejerrettigheder for nær.

Selvsagt maatte Kommissionen ogsaa tænke over,

hvorledes Gadeudvidelser og Gennembrydninger kunde

gennemføres i Praksis. Man anbefaler den hævdvundne

Fremgangsmaade ved Expropriation — de, der mister

en Del af deres Grunde, maaske det Hele, skal man

skaffe Erstatning andetsteds eller holde dem skadesløse

med rede Penge. Den kgl. Approbation endte med fø l

gende klare Ord: „Og naar vi saadan Eders allernaadig-

ste Relation, samt de præcice Taxa over hver Grunds

Værdi, som til Gadernes Udvidelser medtages, have be

dømmet, ville vi allernaadigst være betænkt paa at an 

befale Dig, Nicolaus Banner Mathiesen, og Dig, Søren

Balle, enhver af Indvaanerne sin Grund at tildele“.