455 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
det derfor være naturligst at behandle under Skildringen
af København i Christian VI’s Tid; thi da Frederik IV
døde 12. Oktober, var man endnu ikke færdig med at
ryddeliggøre og afstikke Gaderne.
Eet var Gadeplanen, et andet at faa de afbrændte By
dele genopførte. Ogsaa paa dette Omraade greb Regerin
gen energisk Sagen an. Men der var et Utal af Problemer
at tum le med — ikke m indst Prioritetsspørgsmaalet,
Afværgelse af usund Spekulation i Grunde, Frem skaf
felse af Kapital til at bygge for, af Byggematerialer og
af Haandværkerne.50) Og der maatte tages Hensyn til
alle de Stridsspørgsmaal, der i en fattig og desperat Tid
kunde opstaa mellem de Byggende og Haandværkerne.
Med dette sidste Formaal for Øje nedsattes 19. Marts
1729 en
Bygn ingskommission ,
bestaaende af Københavns
Præsident, Etatsraad Johan Schrader, Generalbygmester
Ernst, Stadshauptmand M. Fjeldsted, Paulli og I. C. Krie-
ger. Stadsbygmesteren og Stadskonduktøren skulde gaa
Kommissionen til Haande. Den 13. Juni erstattedes
Paulli af den tidligere Stadskonduktør, Joakim Ramus.51)
Men da Komm issionen ingen Vegne kunde komme med
de fattige fortvivlede Mennesker, var Kongens Svoger,
Grev Christian D itlev Reventlow, hvis Energi og Dygtig
hed tidligere havde genoprejst Altona af Ild og Aske,
den 14. Maj bleven sat i Spidsen for den som „Ober-
direktør“. Den fik forøvrigt andre Opgaver at beskæf
tige sig med. Samme Dag beordredes den til at tage sig
af Bygningskontrakter og godkende alle Bygningstegnin
ger; desuden skulde den have Opsyn med Materialer og
— hvis det blev nødvendigt, hvad det snart blev — ind
forskrive fremmede Haandværkere. Man fejler næppe
50)
Om alle dermed forbundne Vanskeligheder se C. Bruun: Kjø-
benhavn II, p. 622 f.
51) Kigsarkivet: Sjæll. Tegneiser.