461 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
berg Allé Aar 1700, og langs denne korte Forbindelse
mellem Vesterbrogade og GI. Kongevej fandtes atter en
Bebyggelse, ligesom paa nærmest liggende Dele af sid st
nævnte Vej.55)
En Vesterbro Forstad var følgelig stadig kun i sin
Vorden; de strænge Bestemmelser om Glacis foran Fæst
ningen holdt den nede, og hvor en Bebyggelse havde
faaet Fodfæste, skete det saa temmelig pletvis.
Ud for
Nørreport,
mellem denne og Sortedamssøen,
førte Landevejen fra Porten, over Bro og Ravelin til
Dæmningen over Søen. Her fandtes ved Aar 1700 ingen
egentlig Bebyggelse; tæt ved Søen laa fra 1708 Accise
boden. H insides Dæmningen bredte sig c. 1700 (Ktvk.
1942, T. XXV) det anselige Ravnsborgomraade Nord for
Landevejen, og Syd for den Blaagaard, der ejedes af
Kongens Broder, Prins Carl og efterhaanden blev en
meget anselig Lystejendom .56) Først længere ude traf
man lidt spredt Bebyggelse, men om en Nørrebro For
stad er der fak tisk endnu ikke Tale ved Aarhundredets
Begyndelse. I Aarhundredets første Aartier vokser dog
lidt efter lidt en Bebyggelse frem, der 1742 kunde be
rettige til at tale om en „Norder Vorstadt“ (Ktvk. 1942,
T. XXXVII, B ).
Meget in teressan t og veltalende er ogsaa Kortet af 1728
over Terrainet
foran Østerport,
saa meget mere som
Datidens Vejnæt afslører noget blivende.
„Vejen fra Østerport“ fører, ganske svarende til nu
værende Østerbrogade, ned mod den regulerede Sorte
damssø, hvor den ved Søens nordøstre Hjørne optager
„Vejen fra Nørreport til Østerport“ (Fariinagsvejen ).
Herfra løber den, som nu, videre som „Vejen til Gylden
lund“, efter at have optaget „Vejen til Blegdammen“ og
„Kongevejen til Jægersborg“ — nu Østre Allé. Alle de
55) A. Sundbo i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk., III, p. 180.
56) Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder I, 1916, p. 51 f.