460 / 654
450
Vilh. Lorenzen
Bedst kendt er Vejnættet, med Bebyggelse og alskens
Udnyttelse, i Terrainet udenfor Vesterport og Østerport,
som dette var i 1728 — i Slutningen af Frederik IV’s Re
geringstid. To ypperlige Kortarbejder, tegnede med sam
me Haand (Ktvk. 1942, T. XXXII) giver god Besked.
Forøvrigt antyder de, at adskillige Vejreguleringer maa
have fundet Sted siden Aarhundredets Begyndelse.
Først Terrainet
udenfor Vesterport.
Over Portens Ravelin, Bro og Forværker førte „Lan
devejen til Vesterport“ ud i Retningen af nuværende
Vesterbrogade, til at begynde med mellem „Kongens
Eng“ indenfor „de gamle, mesten dels ruinerende Vær
ker“ fra Torstensonsfejdens Dage og „Andreas Berns til
hørende Tobaksplantage og Farveri“. Kongens Eng var
gennem trukket af Grøfter som forøvrigt det hele Om-
raade. Hvor Tobaksplantagen hørte op, førte en Vejl
vinkelret ud mod Nord — „Vejen til Nørreport“ — den
nye Farimagsvej — forbi den saakaldte Sømølle —
„Henrik Møllers Plads og Hus“ paa Hjørnet ud imod
den regulerede St. Jørgens Sø, hvor „Kongens V ej“ —
Gammel Kongevej — drejer af langs Søen og videre ud.
Først ud for St. Jørgens Sø begynder en Bebyggelse
at brede sig. Her, Nord for Landevejen, laa Søren Peter
sens store Plads med (F iske)damm e foruden forskellige
andre Ejendomme, bl. a. en Mølle. Her laa ogsaa „Kon
gens Accisebod“. Syd for Landevejen laa flere andre
Ejendomme, og blandt den atter en Mølle, en stor Gaard,
tilhørende Jens Pedersen Callundborgs Enke. Omtrent
hvor de forfaldne Værker hørte op, standsede ogsaa Be
byggelsen paa Landevejens Nordside saa temmelig, her
laa den „Karen D ietrichs tilhørende P lads“ . Men ogsaa
paa Sydsiden fulgte Bebyggelsen kun et kort Stykke, og
bag denne strakte „Reberslagernes Pladser og Boder“ sig
helt ned til „den salte Sø“. Noget længere ude, ved Vær
nedamsvej, der var anlagt i Forbindelse med Frederiks