466 / 654
456
V ilh. Lorenzen
cus Tuscher. Som Søetatens Bygmester fungerede Stads
bygmesteren N. Banner Mathiesen fra 1733, da han af
løste Ernst. Hans Stilling var dog nærmest en Inspek
tørs. Selv byggede han in tet.60) En af de mest benyttede
Bygmestre indenfor Marinen var Franskmanden Fillip
de Lange, han blev dog først Aaret efter Christian VI’s
Død knyttet til Søetaten som dennes faste Arkitekt.
Endelig var der, og specielt bestem t for Københavns
Bygningsvæsen Stadsbygmesteren, Banner Mathiesen,
hvis Virksomhed var underlagt Generalbygmesteren.
Den var forøvrigt ikke imponerende af Omfang. Stads
konduktør Søren Balle afløstes 1739 af Sønnen Peder
Balle, der fungerede til 1765. Forøvrigt havde Køben
havns Politim ester stadig betydelig Indflydelse paa alle
tekn iske Anliggender.
Imidlertid skete der 1742 en radikal Ændring i det
offentlige Bygningsvæsen, idet Kongen dette Aar ophæ
vede Generalbygmesterstillingen og i Stedet oprettede en
Bygningskomm ission med Thura og Eigtved som de sær
lig Sagkyndige. Stadsbygmesteren var underordnet
Komm issionen.61)
Siden Christian IV havde Danmark ikke haft en saa
passioneret E lsker af Arkitekturen blandt sine Konger
som Christian VI. Hausser havde været hans Lærer i
civil og m ilitær Arkitektur, og hele sit Liv igennem var
Kongen overordentlig interesseret i Bygningskunsten,
selv i dens m indste Detaljer. Ikke for in tet er han en af
vor Histories største Bygherrer.
I Christian VI’s 16 Regeringsaar faar Barokken med
Rococcoindslag endnu fastere Fod i København — ikke
alene i det offentlige, men i stigende Grad ogsaa i det
private Byggeri. Samtlige Bygmestre, særlig de yngre,
60) F. W eilbach: Dansk Bygningskunst i 18. Aarh. 1930, p. 76 ff.
—• Jfr. C. E lling: Holmens Bygningshistorie, 1932, p. 50 f.
61) Medd. fra Rentekammerarchivet 1873— 76, p. 38.