472 / 654
462
Vilh. Lorenzen
og med Torve, komponerede om et Gadekryds. Der er
Skønhed og Kraft i dette Stykke Byplanarbejdes L inie
føringer, hvor den modne Barok endelig slaar helt igen
nem, samtidig med at Projektet er funktionelt rigtigt
gennemtænkt. Ogsaa dette Projekt arbejder med de
lange Perspektiver, men det havde været s a a som sa am ed
Virkningerne i Virkeligheden, da alene Skibene i Flaa-
dens Leje har spærret for Udsigten. „Det funktionelle
trium ferer her, som overhovedet paa Holmen, over de
ideale Tendenser“ (E llin g ). Men ikke desto mindre staar
man her overfor et meget in teressant Byplanforsøg. At
Danneskiold har Hovedæren for Projektet som Helhed,
tør man gaa ud fra, og med Rette har man givet det
Navnet „Den Danneskioldske P lan“, men Udformningen
af selve Marinebyen mener E lling mulig kan tilskrives
Danneskiolds nære Medarbejder, den dygtige Fortifika
tionsofficer, Tyskeren Chr. E. D. v. Otken, Chef for den
holstenske Fortifikationsetat.
Saa storslaaet var den Danneskioldske Plan, at man
ikke kan vente den fulgt i sin Helhed. Allerede tidligt
kom et Ændringsforslag frem. Men i et Par Menneske
aldre blev det dog denne Plan, der kom til at bestemme
Holmens Udformning og dens Bygningshistorie. Endnu
1749 har man ikke helt opgivet Grundtrækkene i Planen
af 1740 (Ktvk. 1942, T. XXXVIII).
Af de ikke faa Bygninger, der opførtes i de følgende
Aar, bør nævnes Nyholms Hovedvagt 1744— 45. Den
skulde „gøre Front lige imod Indgangen paa Holmen“,
og festligt har dens kroneprydede Spir kunnet h ilse den
Ankommende paa lang Afstand. Langt betydeligere var
dog Arsenalbygningerne, med den pompøse Mellemport,
et Værk af F illip de Lange, der mulig ogsaa har haft
med Hovedvagten at gøre. Da Danneskiold ved den nye
Konges Tronbestigelse 1746 blev afskediget, havde han
dog naaet at give Holmen et arkitekton isk Ansigt, med