478 / 654
468
Vilh. Lorenzen
Med „Frederiksstaden“ — den største Bedrift i og
med København i denne Konges Tid, var Hovedstaden
praktisk talt færdig for lang Tid fremefter. Den Struk
tur, Byen havde faaet i 1750’erne, beholdt den indtil den
store Brand 1795.
Kun h ist og her skete mindre Forandringer i Frede
rik V’s første 11 Regeringsaar. Desværre fandt heller
ikke store Forandringer Sted med Hensyn til Gadernes
Renlighed og Brolægning. Stadig maa Myndighederne
kæmpe for at faa Borgerne til at respektere Forordnin
ger og Reglementer paa disse Omraader — og Forhol
dene blev ogsaa bedre, men langtfra som Myndighederne
ønskede dem, selv om Følelsen for „A lmenvellet“ var
voksende indenfor Borgerskabet.
Blandt de mindre Ændringer, der fandt Sted, var en
Omdannelse af
Kgs. N y to r v ,
hvor Eigtveds Kgl. Theater
rejste sig i Aarene efter 1748 paa det nuværende Thea-
ters Plads og gav Torvets Hjørne mod Holmens Kanal
monumental Betoning. I Aaret 1749 bestemtes, at P lad
sen skulde bruges til Eksercerplads i Stedet for den
da nedlagte Mønstringsplads i Amalienborgkvarteret.
„Krindsens“ Træer blev taget op Aaret efter og udenfor
Østerport sat paa den gam le Kongevej, som gaar fra
bemeldte Port til Vibenshus — altsaa paa nuværende
Østerbrogade og Østre Allé !„Københavnske danske P o st
tidender“ er 1756 meget begejstret: „Hvor prægtig en
Zirat denne Hoved-Stad udi afvigte Vinter har erholdet
udi den store Kgs. Nytorv, falder nu først ret udi Øj
nene, da denne magnifique Plads er bleven fuldkommen
røddelig, et Torv, som der næppe findes Mage til udi
nogen Stad i Europa. Fornemmelig præsenterer sig Kong
Christian V ’s kostbare Statua Equestris, der ogsaa nu
har hver Dag saa mange Beskuere, ligesom den nylig var
bleven oprejst.“ Men Borgerne var mindre imponerede