479 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
4 6 9
og en af dem digtede følgende Vers i Anledning af, at
„Krindsen blev ruineret“ :70)
„I kære Venner, som er vant til at spasere
den smukke Kreds omkring for der at promenere,
hør her en Tidende, som jeg at bringe har:
De nøder os nu til, at vi der Afsked ta’r.
De har besluttet vist vor Kreds at ruinere,
Soldaterne de skal i vor Sted der spasere.
Vor Sorrig er saa stor, at vi maa sige her:
Men ak! hvad hjælper, naar vor Krinds den borte er.
Ja vi har Aarsag nu os selv at condoleré,
thi vi kan derimod ej contra protestere.
Nu ønsker jeg os da til Bod for denne Skade,
at vi paa andet Sted maa faa ny Promenade.“
Det fromme Ønske gik ikke i Opfyldelse.
Paa
Holmen
arbejdedes der videre ogsaa efter Danne-
skiolds Fjærnelse — og i det Store og Hele ud fra hans
Helhedsplan, som skildres i Elling: Holmens Bygnings
historie (Jvf. Ktvk. 1942, T. XL ). Mærkeligt er, at Ma
trosbyen i ændret Form figurerer endnu saa sent som
1757 (Ktvk. 1942, T. XLI). Det var i disse Aar Maste-
kranen paa Nyholm og en tilsvarende paa Christians
havn blev til. Nu er Nyholms Kran ene om at markere
Orlogsværftet paa saa eklatant Vis. Begge Kraner sky l
des Fillip de Langes Virksomhed som Marinens Byg
mester.71)
Paa
Christianshavn
udbyggedes Havnearealerne sta
dig længere mod Nord op mod Christiansholm, indtil de
1757 havde faaet den Skikkelse, de i alt væsentligt har
beholdt (Ktvk. 1942, T. XLI).72)
70) Stolpe: Dagspressen i Dmk. III, p. 159. — Hist. Medd. om
Kbh., 1. Rk., V, p. 400.
71) Chr. E lling: Anf. V., p. 92 ff.
72) G. L. Grove: Kbhs. Havn, 1908, p. 25 ff.