476 / 654
4 6 6
Vilh. Lorenzen
del i „Byen med de skønne Taarne“. Lad gaa, at der bag
alt dette ogsaa laa den enevældige Monarks Trang til at
give Kongemagten kunstnerisk Relief, dette gjaldt ogsaa
hans Fader og deres Standsfæller ude i Europa, men
som hos mange af dem har det heller ikke hos Frede
rik V udelukket en virkelig Følelse for Arkitekturen i
T idens Rococcodragt. Han er forøvrigt i al sin Færd
Rococcofyrsten — baade paa Godt og Ondt!
Ogsaa for Arkitekturen i dens største Stil — Byplan
lægning med dertil hørende Bybygning — havde han
aabenbart en levende Forstaaelse. Det faldt i hans Lod
at skabe „Frederiksstaden“, der med Amalienborg Plads
blev et af Europas fornemste Barokanlæg — lige mar
kant i Plan som i Opbygning.
Men det er karakteristisk for Tiden, at det ikke var
de professionelle Fortifikationsteknikere, der fik denne
som andre store Byggeopgaver betroet, skønt Kongen
havde en saa dygtig Mand som S. C. Gedde ( f 1766) til
Chef for Fortifikationsetaten , kendt bl. a. fra sine Planer
til en Afløser af Nyborg ved S lipshavn.69) Ganske vist
var ogsaa baade Eigtved
( f
1754) og Thura
( f
1759) In
geniørofficerer, men det var i den civile Bygningskunst,
de fortrinsvis blev brugt og gjorde saa fortrinlig Fyldest.
Ogsaa d isse to Mænd havde Frederik V arvet fra Fade
ren. Vel laa det offentlige Bygningsvæsen stadig under
Bygn ingskomm issionen af 1742, men de her behandlede
første 11 Aar af Frederik V ’s Regering er fortrinsvis
Eigtveds og Thuras. — Endelig bør i denne Forbindelse
ogsaa nævnes, at Banner Mathiesen fortsatte som Stads
bygmester i d isse Aar, med Peter Moldrup Balle som
Stadskonduktør. Forøvrigt stod dygtige Bygmestre, for
uden de kongeligt ansatte, til Raadighed for velhavende
Bygherrer.
69)
V ilh. Lorenzen i Kulturm inder, 1943: Fra Baroktidens By
planlægning i Danmark.