473 / 654
Problemer i Københavns Historie 1660— 1757
4 6 3
tydelige barokke Træk — den Dag i Dag en Pryd for
det ærværdige Marineanlæg.
Men med Danneskiolds Bortgang
skrinlagdes ret hur
tigt Tanken om Matrosbyen.
Ogsaa i andre Kvarterer af Byen end de her omtalte,
gjorde Barokkiseringen af København sig pletvis gæ l
dende gennem anselige Patricierhuse og fornemme Pa
læer.65) Og i Kgs. Nytorvs Fortsættelse mod Syd —
Større Stræde — paabegyndte Fillip de Lange 1738 et
monumentalt Bygningsværk paa Gammelholmsiden, Ma
rinens Hovedmagasin med den høje Midtpavillon som
Point de Vue for Enden af dette Stræde, der i Forvejen
havde andre anselige Bygninger, hørende til Gammel
holm. Atter her møder man Trangen til at give Slots
holmen værdige Omgivelser.
Tidens Forkærlighed for ved grandiose Monumenter
at m idtsam le Pladser gjorde sig ogsaa gældende i Chri
stian VFs Dage og med Kongen selv som Ophavsmand
— i al Fald til den Rytterstatue, han vilde rejse for sin
Fader — hvor, vides ganske vist ikke.66) Heller ikke et
andet Monument blev til Virkelighed. Det var Marcus
Tuschers mærkelige, om den senere Frihedsstøtte m in
dende Monument over Branden 1728; det skulde rejses
paa „Mønsterpladsen“ i Amalienborgkvarteret.67)
I Christian VFs København færdedes Ludvig Holberg
i sine ældre Aar. Men denne store Stadssatyrikus, der
ellers havde et skarpt Blik for Mangler og Ufuldkom
menheder, lader aldrig et m isfornøjet Ord falde om
denne By, i hvilken han jo forøvrigt ogsaa befandt sig
saa godt. Hans Indstilling var selvsagt Barokkens, han
65) C. E lling: Palæer og Patricierhuse fra Rococcotiden, 1930.
6«) Edv. Holm : Anf. V. II, p. 326.
6?) A fbildet i Fr. W eilbach: Anf. V., p. 88.