483 / 654
Problemer i Københavns Historie 1660— 1757
højder blev gennem ført overalt. Sandt nok — det er
Enevældens Princip, der her blev fulgt — men sandelig
ikke til Kvarterets Skade!
Der var dog ogsaa andre Bybygningsopgaver, omend
af beskednere Format, der optog de Ledende i 1750’erne.
Geddes Kort af 1757 (Ktvk. 1942, T. XLI) afslører for
det første, at de alt 1717 af Scholten projekterede Fæst
ningsværker — Retranchementer — til Dækning af
Landfrontens svage Steder ved Sundet og Kallebodstrand
ikke var opgivet endnu paa dette Tidspunkt. At de aldrig
blev udførte, er en anden Sag. Men desuden genoptager
Geddes Forslag Scholtens Projekt til Lynetter (Redaner)
paa den dækkede Vej mod Amager, og disse Smaaværker
blev virkelig byggede, om end først senere. Helt nyt, og
nok saa interessant er imidlertid Geddes Projekt til hele
i Forstadsbebyggelsei'
— meget skematiske i Anlægs
form med regulært Gadenæt, men det maa desværre
siges — uden kunstnerisk Interesse! Anlægene udenfor
Vester-, Nørre- og Østerport er tillige Omreguleringer
af de ældre Bebyggelser. I Forstæderne
Vesterbro
og
Østerbro
skulde Karréerne, efter Paaskriften paa Kortet,
bebygges med Huse i 2 Etager, med Kælder og i Grund
mur eller Bindingsværk. Det ny
Nørrebro
hinsides Sø
erne og Nord for Landevejen skulde kun omfatte en en
kelt stor Karré, med „Huse paa alle Sider“, paa een
Etage uden Kælder. Endelig skulde en helt ny Forstads-
bebyggelse opføres
ud for Blegdammen,
„paa hvilket
Sted forhen ingen Huse have staaet“. Den er angivet som
een eneste lang Husrække, og atter her skulde kun byg
ges i een Etage uden Kælder.
Der regnes med 276 Huse i to Etager, hvert Hus paa
21 Alens Gadefront og 144 Huse paa een Etage, af sam
me Bredde mod Gade — ialt 420 Huse. Det lyder ganske
imponerende, men Sagen var, at Opførelsen af Retran-
31