463 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
Have.58) Ejendommens Bygninger laa ud mod nuvæ
rende Classensgade, hvortil udefra Glaciset en særlig
Vej førte. Mellem denne store Lystgaard, hvor Zar Peter
den Store boede en Tid 1716, og Hovedvejen bredte sig
Blegdamme og „(F r.) Holmsteds Cattun Trykkeri Ma-
nufactur“. Ud mod Sundet ved Siden af Fiskedammene
laa „Garveren N. W. Schmidts Hus og Limmageri“ med
tilhørende Engstykke. Endelig bredte sig bag dette stærkt
beslaglagte Bælte Overlandbygmester Kriegers Tobaks
plantage og Eng med „tilhørende Bygninger“ — et helt
lille barokt Anlæg ud mod Hovedvejen og med mindre
Ejendomme til begge Sider.59)
To Ting er paafaldende ved denne Østerbros Forstad
— dels, at den som i forrige Konges Tid saa udpræget
har Karakter af Villaforstad, dels at den tillige er saa
stærkt industrielt betonet. Som Forstaden udviklede sig
i de følgende 10 Aar, viser et Kortarbejde fra 1738
(Ktvk. 1942, T. XXXV, 1 ).
Endelig er der Terrainet ud
for Amagerport,
men her
afslører Kortmaterialet, at ingen havde Lyst til at bo
sætte sig; her var ganske ubebygget indtil Sundbyerne.
For den, der nærmede sig Staden efter Branden 1728,
har den frembudt et trist Syn. Forterrainet med Glacis
og Volde var som før, men bag Voldene laa nu en delvis
tom By, endnu i Ruiner. Og af de festlige Kirkespir
manglede nogle af de mest markante. Kun fra Amager
siden tog Byen sig nogenlunde uforandret ud, selv om
Byens Silhouet ogsaa set herfra var blevet ikke saa lidt
tammere.
58) Vilh. Lorenzen: Anf. V. II, p. 55 ff.
a>) Jvf. O. N ielsen: Anf. V., p. 271 ff.