465 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
455
en varig Indsats. Det faldt i hans Lod at fortsætte det
af Faderen paabegyndte Arbejde for at faa de afbrændte
Bydele genopført. Men hans Hovedindsats blev dog den
Nyordning af Slotsholmen, han gennemførte. Samtidig
tog han levende Del i Arbejdet med det stadig svævende
Problem: Udnyttelsen af Ny-Christianshavns Mulighe
der. Men udover disse Opgaver var der i hans Regerings
tid ikke større Ting at gøre. Christianshavn kaldte ikke
paa noget særligt Initiativ, ej heller Ny-København, om
hvis T ilstand 1740 et udmærket oplysende Kort giver
fyldestgørende Besked (Ktvk. 1942, T. XXXVI). Og Be
fæstningen med Kastellet var i det Store og Hele bragt
paa en Form, man kunde blive staaende ved, ligesom
Forterrainet udviklede sig stilfærdigt, saa temmeligt
efter sine egne Love og udfra Trafiklinier, der allerede
i tidligere Tider og sidst i Frederik IV’s Dage var lagt
godt fast (Ktvk. 1942, T. XXXVIII). Som sine Forgæn
gere havde ogsaa Christian VI sine Embedsmænd som
Hjælpere i alskens Bybygning. Der var først og frem
mest E. D. Hausser (f 1745), Chef for Fortifikations
etaten til 1738; han afløstes Aaret efter af Samuel Chri-
stoph Gedde. Hausser var tillige vel uddannet i civil Byg
ningskunst og fik 1735 betroet Stillingen som General-
bygmester efter Ernst, der da trak sig tilbage. En bety
delig Kraft som Byplankyndig havde Kongen tillige i
H. H. Scheel. Foruden Hausser havde Kongen arvet en
udmærket Arkitekt i Krieger, men han fik i denne Kon
ges Tid kun lidt at gøre, idet Christian VI havde faaet
Erstatning i to unge Ingeniørofficerer, Nicolai Eigtved
og Laurits Thura, begge fremragende Arkitekter, begge
Danske og de første indfødte'Bygmestre af virkeligt Ta
lent. Thura blev Hofbygmester 1733, Eigtved 1735, og
begge fik en straalende Fremtid. Foruden disse betyde
lige Mænd havde Kongen lejlighedsvis ogsaa andre, men
fremmede Bygmestre, til sin Raadighed, bl. a. Carl Mar