454 / 654
4 4 4
Vilh. Lorenzen
Dette kunde kort og godt betyde, at Komm issions
arbejdet nu regnedes for afsluttet, og at Stadsbygmester
og Stadskonduktør fra nu af skulde være ene om Ar
bejdet. Men Komm issionen lever ikke destomindre videre
— i al Fald foreløbig, og er snart i fuld Aktivitet med at
afpæle de nye Gadelinier.48) Man var færdig hermed i
Begyndelsen af 1729.
Imidlertid spørger man uvilkaarligt, hvad Grunden
kan være til den mærkelige
Forske l paa Betænkningen
og Kor t e t s Tale.
„Det nye Kort“, der frem lagdes for Majestæten maa
have været i stort Maal. Thi Komm issionen skulde jo
tildele hver sin Grund, „som ham proportionaliter kan
tilkomm e“. Man havde her haft Grundtaksten af 1689
at gaa efter.49) Men hvad det nye Gadenæt angaar, gaar
Kortet af 1730 langt videre i sine Forslag, end Betænk
ningen. Det fremgaar direkte af den kgl. Skrivelses egne
Ord: „Naar Gaderne ikkun saaledes bliver udvidede efter
den af Eder udi Cartet anviste Bredde, faar det
i det
øvrige
med den forrige Gadernes Krumhed have sit
Forblivende. Derhos ville vi allernaadigst, at den af
Eder udi Cartet med Prikker noterede Regularitet af
Vedkommende allerunderdanigst
stricte
skal efterleves
— og især de om Kirkerne udsatte Pladser, saaledes som
Cartet viser, iagttages“. Ganske modsat, hvad man hidtil
har været tilbøjelig til at mene,
s ynes Kravene til Regu-
larité og Commodi t é skærpede i de nærme s t føl
gende Aar.
Thi Paaskriften paa Kortet af 1730 er ikke
til at tage fejl af: Plan paa de afbrente Pladtser udi Kiø-
benhafn med Gadernes Skickelse saaledes som de Her
efter skal were. 1730. Hvad virkelig blev gennemført, vil
48) Rigsarkivet, Sjæll. Tegneiser 31/11 1728.
49) Rekonstruktion af H. U. Ramsing i hans Værk: Kbh.’s Hi
storie og Topografi III, p. 245 ff.