452 / 654
4 4 2
Vilh. Lorenzen
hvorfra der bl. a. solgtes Kul.47) Yderligere beretter
Kortet om Udvidelser af hele Strøget om fattende Gam
melmønt, Vognmagergade og Aabenraa samt Slippen (i
Fortsættelse af Landemærket), ligeledes af Springgaden
(nuværende Pilestræde mellem Clareboderne og Lande
mærket).
Man spejder i Betænkningen efter det kunstneriske
Indslag — efter Forsøg paa at give disse Dele af Køben
havn større Monumentalitet i Gadeformninger og i
P ladsdannelser, som netop den store Barokkunst ude i
Europa arbejdede saa in tenst med. Der er ganske vist
Tilløb i de paatænkte gennem løbende Gadestræk og i
Regulering af visse Pladser. Betænkningen raader og-
saa indtrængende til at udvide Pladserne om Kirkerne,
der hidtil havde ligget alt for indknebne. Stenboderne
ved Helligaandskirken skulde saaledes nedrives og P lad
sen her for Fremtiden være helt fri for Bebyggelse. Men
alt i alt maa siges, at
Forslaget ove r ve j ende er præge t af
Hensynet til lige og bek vemme Traf ikf orbi ndel ser
op
igennem den gamle Bykærne. Komm issionen beklager
selv, at der var saa mange Hensyn at tage. „Vi have
maattet tvinge denne vor Forretning efter Stedernes
Lejlighed“, siger den med et Suk, „for ej at bedrøve
dem for meget, som desuden er bedrøvede, eller a f
skrække dem fra at bygge, som dertil kunde inclinere“.
Indvaanernes kostbare Grunde maatte ikke „fornær
m es“. Det er Grundejerinteresser, man har maattet tage
Hensyn t i l !
I Virkeligheden vilde Komm issionen overmaade gærne
have benyttet Lejligheden til at gøre Byen statelig og
smuk.
Man kunde have pro j ek t e r e t „større De s se i ns“
—
naar blot Majestæten vilde tillade at se bort fra kostbare
Grunde og den dyre Omlægning af Vandrenderne. Man
l47) O. N ielsen: Anf. V. VI, p. 258.