442 / 654
4 3 2
Vilh. Lorenzen
Saaledes ændrer da de gam le Bydele efterhaanden Ka
rakter. De bliver
barokkiserede.
Men ogsaa Byggelovens Krav om Udvidelse af altfor
trange Gader og Stræder søgte man at imødekomme —
ikke blot for at lette Færdselen, men ogsaa — og i god
Overensstemmelse med Barokkens Ordenskrav — for at
give dem den heftigt attraaede Regularitet. Men det var
rigtignok en temmelig utilfredsstillende Maade, man gik
frem paa, naar man vilde bort fra det snævre, altfor
kringlede og krogede i Byens gam le m iddelalderlige
Gadenæt — ogsaa for at Karosser, samt de fra Aarhun-
dredets Begyndelse stadig talrige Portechaiser, bedre
kunde komme frem. Modstanden var stærk, thi for det
første er in tet nu engang mere sejlivet end gam le Færd
selslin ier og endnu vanskeligere — og bekosteligere —
var det at faa Magt over de til Gaderne knyttede Grund
ejendomme med deres hævdvundne Rettigheder. Derfor
kunde der kun h ist og her gøres noget for at udvide Ga
der og med „Regulariteten“ blev det rigtignok ofte saa
som saa. Thi, ganske som i vor Tid, maatte man nøjes
med at lade enkelte Bygninger, ved Nyopførelser, rykke
tilbage fra bestaaende Facadelinier og derved opnaaede
man kun, ganske som i vor Tid, at Gaderne kom til at
se ud som om de aldrig blev fæ rd ige!
Kun i meget ringe Omfang fandt derfor Gadegennem-
brydninger og radikale Reguleringer Sted i de mange
Aar inden den store Brand 1728. Noget af det første, der
skete i den nye Konges Tid, var den endelige Gennem
førelse af Gotfred Hoffmanns Plan til Regulering af Vold
gaden fra Nørregade til Vestergade. Det skete paa P o liti
mesterens Initiativ (Ktvk. 1942, T. XVI, 3 ). Af mindre
Betydning var, at
Trompe t ergangen
kort efter blev til
det lille Stræde, der nogenlunde falder sammen med nu
værende Niels Hemm ingsensgade mellem Valkendorfs-
gade og Skindergade. Færdselen i dette gam le Kloster-