Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
holdt fast ved Tanken om en mægtig Byudvidelse til
denne Side i T ilknytning til det nye Flaadeleje — og
Nyholm mellem dette og Voldanlæget. Men Kongen døde,
og intet var gjort for at realisere Tanken.
Hvad vilde Frederik IV og hans Mænd? Ønskede og
saa de at se en helt ny Bydel rejse sig her op af det lave
Vand?
I „Holmens Bygn ingsh istorie“ har Chr. Elling givet en
udførlig Skildring af de stadigt skiftende Planer for Ud
nyttelsen af det store Terrain. Det fremgaar heraf, at
man i Frederik IV’s Tid øjensyn ligt helt havde opgivet
Tanken om et Ny-Christianshavn som en Borgerby. Ar
bejdede man overhovedet med Planer for en bymæssig
Bebyggelse, lagt ud her, var det som en Marineby for
Matroser og „Holmens faste Stok“ i Forbindelse med
alskens Marineanlæg til Flaadens Tarv og Nytte, til A f
lastning — helst til Overflødiggørelse — af Bremerholm
(Gammelholm).
Mærkværdigt nok laa alle Planer saa godt som stille
i de første 20 Aar af Frederik IV’s Begeringstid, skønt
Krigen 1700 og de mange Krigsaar 1709— 20 skulde sy
nes at stille sine Krav. Det var først ved Aar 1720 et
kraftigt Initiativ kom til Orde. Flaadens dygtige Fa
brikmester Olaus Judichær fremsatte i dette og det fø l
gende Aar hele 3 Projekter til en fuldstændig Udnyt
telse af Omraadet mellem Christianshavn og Nyholm.
Kun de to yngste Projekter er kendt til Fulde og af disse
er atter det næstyngste særlig interessant. I dette Pro
jekt har Judichær til Hensigt at bygge en Marineby,
men kun paa den Del af Omraadet, der laa lige inden
for Voldanlæget, Besten af det store Areal vil han ud
lægge til Udvidelse af Nyholm med anselige Bygn ings
anlæg og til en Udvidelse ogsaa af Flaadens Leje — alt i
alt et mægtigt Marineetablissement, der havde været den
dansk-norske Orlogsflaade fuldt værdigt. Judichær maa