Problemer i Københavns Historie 1660— 1757
4 3 3
omraade var i det hele taget meget besværlig og van
skelig. Særlig Tugthusporten var en meget snæver Pas
sage og der var da ogsaa 1727 Planer fremme om en For
bedring. Først med Ildebranden aabnede sig helt nye
Muligheder for dette Kvartér. Da Nellikestræde, nu
As y l -
gade,
var saa smal, at en Vogn ikke kunde køre igennem
den, befalede Magistraten den 1724 gjort bredere — men
om det skete, vides ganske vist ikke!39)
Det Arbejde, der igennem Aarhundreder var gjort —
Kongernes vedholdende Kamp — for at gøre København
til en renlig, og dermed ogsaa til en sund By, førtes selv
sagt videre ogsaa i Frederik IV’s Tid. Det gjaldt hele
Byen, men man tager ikke Fejl, naar man gaar ud fra,
at det fortrinsvis var den gamle Bys Gader, der voldte
Myndighederne størst Besvær. I Christian V’s Dage var
det trods alle Anstrængelser endnu langtfra lykkedes at
klare denne Side af Byens tekniske Forvaltning tilfred s
stillende. Frederik IV’s Regering synes paa dette Punkt
at have vist større Utaalmodighed, men næppe dog større
Energi. Kritiken overfor Sløseriet var ganske vist bleven
skarpere indenfor det førende Borgerskab, men Indbyg
gernes store Mængde var endnu længe forfærdende e f
terladende og uforstaaende. Flere Kommissioner til For
holdenes Forbedring nedsattes i de første Aar af Frede
rik IV’s Regering, efter at Krigsurolighederne 1700 var
overstaaet.
Der gøres meget for at holde Gaderne rene og for det
tes naturlige Forudsætning — ordentlig Brolægning.
Som alt nævnt viste det sig allerede 1701 nødvendigt
at give en ny Instruks for Politiet — forøvrigt Chri
stian V’s fra 1691, men betydelig skærpet i Form og Ind
hold. Ogsaa denne Instruks omfattede T ilsyn med Tor
ves og Gaders Renligholdelse i Overensstemmelse med de
39) O. N ielsen: Anf. V. VI, p. 256 f.