4 3 6
Vilh. Lorenzen
stor Del af Byens Kvarterer i Aske. Det gik frygteligt
ud over hele den sydvestlige Del af Staden — omtrent
Halvdelen af den gamle By. Ca. 1670 Ejendomme, d. v. s.
en Tredjedel af det daværende København gik op i Luer,
og 12— 15,000 Mennesker blev husvilde. Dertil kom, at
mange Kirker og offentlige Bygninger var haardt med
tagne af Branden.
Denne frygtelige Ulykke virkede i første Øjeblik gan
ske lammende paa Befolkningen og Myndighederne, men
hurtigt tog Begeringen sig sammen, og det er in teres
sant at se, hvorledes Enevældens Adm inistrationsappa
rat, da det blev sat i Gang, trak sig sammen om den
vældige Opgave, der saa p ludselig var lagt paa Regerin
gens Skuldre. Der var først og fremmest Arbejdet med
at bringe de mange husvilde Mennesker den nødvendige
Hjælp og Tag over Hovedet, der var Arbejdet med at
faa Næringslivet sat i Gang, og der var, hvad hér skal
skildres, Arbejdet med at faa de nedbrændte Kvarterer
bygget op igen paa ny og bedre Maade. At Kong Frede
rik IV tog energisk Del i dette Genopbygningsarbejde,
ved man, og han m ente at kunne gaa ud fra, at alle
sande Patrioter „af alle Kræfter vilde tilstræbe, saavel
til Publici som til deres egen Opkomst, at Stadens Op
byggelse, Handel og Vandel samt Næring og Bjærgning
kunde fremdeles bringes i Flor og Velstand“. Han skulde
dog, hvad dette Stadens „Retablissement“ angaar, lide
en Del Skuffelser fra de sande Patrioters Side.
Allerede 5. November nedsætter Kongen en
Regule
ringskommi s si on.
Utvivlsom t var det de dertil bedst
egnede Mænd, der fik Sæde i Komm issionen — af vir
kelige Fagmænd Generalbygmester Ernst, Overlandbyg-
mester J. C. Krieger og Stadsbygmester Hiller, dertil
kom saa som Pennens Mand Hofretssekretær Joachim
Richard Paulli.
Komm issionens Opgave var at tage „det gam le Kort“