421 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757
Senere 1711 og 16 udvidedes Grunden yderligere, særlig
for den nyanlagte Kirkegaards Skyld.17)
Med Garnisons Kirke og det ældre Søkvæsthus havde
denne Bydel faaet to stærke Dominanter i Barokkens
Aand.
Det var og blev dog Kvarteret Nord for St. Annæ Plads
og Øst for Bredgade — A m a l i e n b o r g k v a r t e r e t
— der i denne Konges Tid skulde undergaa den største
Omdannelse — dette omtumlede Kvarter, med den
dramatiske Anlægs- og Bebyggelseshistorie. Det havde
helt fra Frederik IIFs Dage været Tumleplads for Ba
rokkunstens Idéer om Byplanlægning, Bygnings- og
Havekunst. At den Ordning, Frederik IV og hans Raad-
givere traf, ikke blev den endelige, er en anden Sag.
Et af de vigtige Problemer, der stadig stod u løst ved
Frederik IV’s Tronbestigelse, var Reguleringen af Kvar
teret ud mod Havnen. Her var den forlængst projekte
rede Toldbodgade kun paabegyndt. Det gjaldt om at faa
den gennem ført og derved en fast og klar Afgrænsning
af det tidligere Slotsomraade. Men tillige laa den Op
gave for at faa de store uordentlige, sumpede Arealer
op mod Kastellet regulerede indenfor en ligesaa fast og
klar Ramme og med et hensigtsmæssigt Vejnæt. Store
Opfyldninger var her nødvendige.
Alt dette staar igen i intimeste Forbindelse med Ord
ningen af selve det tidligere Slotsomraade.
Endnu i Frederik IV’s første Aar var en gennemført
Regulering af Kva r t e r e t s Kyst linie
kun i sin Vorden.
Toldbodgade, planlagt allerede 1674, var da næppe ført
meget længere frem mod Toldboden end til St. Annæ
Plads og vilde man videre, maatte man stadig følge den
gamle, smalle og besværlige Vej og videre over Dæmnin
gen frem forbi. Henrik Ruses forfaldne Værker fra sidst
i?) F. W eilbach: Garnisons Kirke, 1929.