416 / 654
406
Vilh. Lorenzen
Mest bemærkelsesværdigt er dog Moderniseringen og
Forstærkningen — med et Retranchement — af de gamle
Værker fra Torstensonfejden udenom Vesterbro, fortsat
videre paa den anden Side St. Jørgens Sø, hvor det ender
med en stærk Befæstning af Ladegaarden. Dermed vilde
Søterrainet foran Vesterport være lukket med stærk
Laas.
I sin bærende Tanke — Spærring af Omraadet mellem
Søerne og henholdsvis Sundet og Kallebodstrand — viser
Scholtens Projekt tilbage paa det ene af Projekterne fra
1700, men det er voldsommere og mere effek tivt end
dette. Imidlertid skulde heller ikke P lanen af 1717 kom
me til Udførelse, hvad nu end Grunden kan have været.
I al Fald var Statens F inanser efter de mange Krigsaar
i en ussel Forfatning.12) Faktisk skete der i Resten af
Frederik IV’s Regeringstid ingen væsentlige Ændringer
ved Københavns Befæstning, som den var blevet 1714.
Ja! den holdt sig saa temmelig uforandret lige til dens
københavnske Del i Midten af forrige Aarhundrede blev
sløjfet.
Kastellets Bebyggelse havde i sin Tid været Genstand
for store Planer. Det var, da Henrik Ruse havde tænkt
sig et stort Slot og en anselig Kirke anbragt i Anlægets
Midtakse for Enderne af Paradepladsen (Ktvk. 1942, T.
III). Ved Frederik IV’s Tronbestigelse blev dette defin i
tivt opgivet. Man bibeholdt Idéen med at bebygge de to
Grunde, men Siotsgrunden udnyttedes nu, 1703— 04 til
en beskeden Kirke —
Citadelski rken
— og senere, 1725,
opførtes paa den paatænkte Kirkes Plads en
Komma n
dantbolig.
Medens Kastelskirken antagelig er opført af
en anonym Militærarkitekt, skyldes Kommandantboligen
den daværende Chef for den danske Fortifikationsetat,
12) E. Holm: Danmark—Norges indre H istorie II, p. 200.