409 / 654
Problemer i Københavns H istorie 1660—1757
Brandenburger. Den første forlod Danmark 1719, den
sidste døde 1714 og afløstes fra 1715 af den alt omtalte
Johan Albrecht Hiller, der imidlertid som Stadsbyg
mester fra det følgende Aar fik meget andet at tage Vare
paa, saa Kongen 1722 udnævnte den oprindelig gartner
uddannede Johan Cornelius Krieger, formentlig af ho l
landsk Afstamning, til kgl. Bygmester. Men tre Aar efter
faar denne en mere omfattende Virksomhed som Over-
landbygmester med T ilsyn med Landslottene udenfor
København.5)
For vigtige Sider af Byens Velfærd havde stadig
Pol iti
mesteren
Ansvaret. I Frederik IV’s første Aar fortsætter
Claus Rasch, men efter hans Død overtages dette vigtige
Embede af selve Ole Rømer, der beklædte det til sin
Død 1710, da han efterfulgtes af Johan Bertram Ernst,
en Broder til den kgl. Bygmester. Han døde 1722 og kun
en kort Tid, til 1725, beklædtes Stillingen af Johan Filip
Ratechen, der 1726 efterfulgtes af Hans Himmerich ind
til Frederik IV’s Død.
Det er mærkeligt at se, hvorledes Frederik IV’s Po liti
mestre, baade Ole Rømer og de følgende, i Kraft af deres
Stilling ikke kunde undgaa at faa med utallige tekniske
Problemer at gøre. De er Medlemmer af talrige Kom
m issioner og Direktioner af ren teknisk Art, og det er
til dem, Kongen ofte henvender sig for at faa det ene
eller det andet Arbejde, ligefra Renovation i forskellige
Former til ren Byplanlægning udført. Man faar et le
vende Indtryk af, at
den haardt savnede Stadsingeni ør i
nogen Grad er stattes af Stadens Pol itimester,
idet denne
5)
Fr. W eilbach: Det 18. Aarhundredes Bygningskunst, p. 25 ff.
— Jvf. Samme: Bygningsvæsenet under Frederik IV (ind til 1716)
i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk., V, p. 469 ff. — Samme: Overland-
bygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar. S. St. 2. Rk., II,
p. 467 ff.