404 / 654
3 9 4
Vilh. Lorenzen
stræbe en mere rationel og ordentlig Afgrænsning af
Terrainet ud inod Sejlløbet — hvad stadig ikke var sket,
trods de mange Projekter, der helt fra Christian IV’s
Dage var udarbejdede med dette Formaal for Øje.
Den store nordiske Krig — mindre dog Krigsaaret
1700 end dens lange alvorlige Periode 1709— 20 — bort
ledte ganske naturligt i nogen Grad Opmærksomheden
fra mere omfattende københavnske Bybygningsopgaver,
bortset fra de dels paatænkte, dels ogsaa virkeliggjorte
Forstærkninger af Københavns Befæstning. I Krigens
lange Periode skulde im idlertid en frygtelig Ulykke
ramme Staden. Det var Pesten 1711, der regnes at have
form indsket Byens Befolkning, der 1710 skal have været
paa 66,000, med 23,000 Sjæle, og adskilligt tyder paa, at
mange Ejendomme efter denne onde Tid stod ubeboede
og øde. Men forbavsende hurtigt kom Byen til Kræfter
igen og kunde endda gaa frem i Indbyggertal, saa dette
1728 kunde anslaas til 76,000. Men igen kom Hovedsta
den ud for en ny Ulykke -— den store Ildebrand 1728.
Dermed bringes den gamle By og dens bybygningsmæs
sige Problemer overvældende stærkt i Forgrunden.
I en stor By sker jo altid noget, saa her, saa der, og
som i Frederik III’s og Christian V’s Dage er det ogsaa
under denne Monark af Interesse at undersøge,
i hvilket
Omf ang Hovedst aden barokkiseres,
hvilket igen til en
vis Grad er det samme som, at den m od ern iseres! At
Genopførelsen efter den store Brand maatte fremme Ud
viklingen i denne Retning, er indlysende, selv om den
først under hans to nærmeste Efterfølgere for Alvor
kom til at sætte Præg baade paa Byens byplanmæssige
Udformning og paa dens alm indelige Bebyggelse.
Under de to første Enevoldskonger havde det kunnet
knibe med Følgagtighed overfor Love og Forordninger.
Direkte Ulydighed eller passiv Modstand var dog efter-
haanden blevet sjældnere, og i Frederik IV’s Regerings-