HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Bemærkninger til Eiler Nystrøms „Problemer“

intet til Hinder for, at andre Kalveboder, f. Eks. i Kon

gens Enghave, har været Navnegiveren.

Christian IV

erhvervede sig omkring 1619—21 Køben

havns

Kalvehave,

og de til Købet knyttede Skøder og

Opmaalinger siger tilstrækkelig tydeligt, hvor Kalve

haven laa, og hvor stor den var.8)

14. April 1619 mageskiftede

Kongen

med

Magistraten

Brugsretten til de tre Søer Peblingesøen, St. Jørgens Sø

og Sorte Dam med Kalvehaven.9) Hvorvidt St. Jørgens

Sø var vandfyldt, er usikkert, thi 2. September 1606 be

falede Kongen ganske vist Borgmestre og Raad ikke

mere at bruge den til Ager og Eng, men at fylde den

med Vand; men 3. Oktober 1606 androg Magistraten om,

at den maatte slippe derfor, thi Byen havde ikke Raad

dertil, og Søen havde været tør, siden Peder Holst ud-

grøftede den før 1587.10) Det vides ikke, om Fyldningen

af Søen er sket i Aarene 1606— 19, men den Omstændig

hed, at Kalvehaven var indhegnet sammen med Søen i

1620, tyder ikke derpaa.

Saalænge Søen eksisterede, grænsede Kalvehaven til

den paa Strækningen fra

St. Jørgens Mark

i Syd til

Borgmes ter s Bl egdam

i Øst; men medens Søen var tør

lagt, er Kalvehaven sikkert blevet udvidet, ikke paa dens

Agerjord, men i alt Fald over en Del af dens Eng, maa-

ske helt ned til

Vester Landeve j

Syd for Søen. Denne

Udvidelse af Kalvehaven fik Kongen, da han magesk if

tede sig Søerne til.

Januar 1621 skødede

Vartov St. Jørgens Mark

til

Kongen,

og under samme Dato mageskiftede

Kongen

Stykke af

Gentoftes

Jord til Byen imod Resten af

Ka l v e 

haven.11)

) Hist. Medd., 2. Rk., IV, p. 277 ff.

9) KD. I Nr. 422, 423.

i») KD. I Nr. 392, 395.

ii ) KD. I Nr. 427, 428.