HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

395 / 654

Bemærkninger til Eiler Nystrøms „Problemer“
VESTER FÆLLED.
Ved Gravningen af Ladegaardsaaen blev den sydligste
Snip af Serreslevs Jord afskaaret, og rimeligvis blev den
nye, kunstigt gravede Rende Serreslevs Sydgrænse. Men
hvem fik Snippen, Solbjerg eller København? Da Renden
og Peblingesøen i egentligste Forstand angik København,
er det rimeligt, at ogsaa Serreslevs afskaarne Jord straks
fra første Færd tilfald t denne By. Men samtidig med
denne Jord er rimeligvis ogsaa Solbjergs og Valbys vest­
lige Overdrev blevet overgivet til København, og Vester
Fælled opstaaet. Paa den ligger St. Jørgens Mark, Byens
Del af Hamme r s t r up og Kalvehaven.
ST. JØRGENS GAARD.
St. Jørgens Gaard nævnes tidligst 1261 som hospitale
in Hafn. Der var paa det T idspunkt intet andet Hospital
i Byen, idet Helligaandshus først blev oprettet i 1295.
Det kan ikke ses af Betegnelsen, om Hospitalet har lig ­
get i Byen selv eller paa Byens Jord. Dr. Ny s t røm for­
moder, at det laa i Byen endnu i 1377 og først er ud­
flyttet senest 1415, da det omtales som conventus infir-
morum apud S. Georgium penes Hafn. Dette er næppe
rigtigt. Der kan ikke paavises nogen Grund i Byen, paa
hvilken det laa i 1377, og heller ikke senere nogen Jord­
skyldsgrund, hvorfra det kunde være udflyttet. Det er
rimeligere, at Hospitalet fra sin Oprettelse har ligget
paa det Sted ved St. Jørgens Sø, hvor vi siden kender
det. Det var bygget paa Byens Jord, og dette bekræfter
den Antagelse, at Solbjergs Jord allerede paa Absalons
Tid er afgivet til København som Vester Fælled. Det er
endvidere paafaldende, at St. Jørgens Jords Nordgrænse
ikke ligger langs Gjeveaaens Løb, men sønden for dette
langs Ka l vehavens Sydgrænse, hvilket viser, at St. Jør­
gens Gaard sikkert er bygget efter denne Aas Afdæmning
og Ladegaardsaaens Gravning.
25