398 / 654
3 8 8
H. U. Ramsing
ret Bærer af Traditionen, og jeg ser ikke, at der er noget
til Hinder for, at det kan have høj Ælde. Fordelingen af
Jorden mellem Jorddrotten, Biskoppen, Adelbyen, Valby
og Arvtageren, København, der fik
Vest er Fælled
fra
Valby, tyder paa, at Nedlæggelsen af Hammerstrup er
sket samtidig med Enghavens Oprettelse af dens Jord,
og at der in tet er til Hinder for at sætte dette Tidspunkt
til
Absal ons
Tid.
KALVEHAVEN.
Ka l vehavens
Jord og Eng, sønden ud med Peblingsøs
Dæmning er ifølge Jordebogen af 1. Maj 1620 forandret
og under eet inddiget med
St. Jørgens Sø,
som tilforn
efter gam le Breve laa til Raadstuen. Kalvehaven nævnes
første Gang 4. Juli 1580, da Borgerskabet klager over,
at Magistraten har indhegnet den til sit eget Brug uden
Borgernes Bevilling.7)
Der har i Nutiden været adskillig Tvivl om Kalve
havens Beliggenhed og Udstrækning, og dette har ogsaa
gjort sig gældende hos Dr.
Ny s t røm.
Det er en Udtalelse
i Byens Jordebog af 1746, som har voldt Forvirringen.
Den siger, at Dronningens Enghave var den gam le Kalve
have, og har som eneste mulige Hjemmel
Jens Ros t-
gaards:
Kjøbenhavns Beskrivelse, der nævner H immel
strup i Dronningens Enge. Den Grund kaldes sædvanligt
Kongens Enghave, og den er forvekslet med
Dronni ngens
Have,
der laa ved Stranden mellem
Vester Vold
og nu
værende
Colbjørnsensgade.
Derefter har Topograferne
tankeløst indhegnet Kalvehaven i Dronningens Have un
der eet med St. Jørgens Sø og Kalvehaven ved Ladegaar-
den og har derved frem stillet en Grund af enorme D i
mensioner. Kalvene kan ikke have haft deres Løbeplads
over al Byens Jord. Københavns Kalvehave kan ikke
have givet
Ka l vebods t rand
Navn, men derimod er der jo
i )
KD. I Nr. 425, 428. KD. II Nr. 496, 497, 502.