386 / 654
3 7 6
Axel Nørlit
findes en Bødkersvend af samme Navn, der har meldt
sig frivilligt, og som han paa Grund af Plakaten ikke
kunde nægte at modtage. I samme Skrivelse omtales og-
saa en Person fra Mønten, der havde meldt sig for at
ville have Tegn til Arbejderne, hvilket var blevet ham
nægtet for at forebygge Misbrug ved Udlaan til andre.
Politimesteren er irriteret over, at hans D ispositioner
kritiseres, thi Skrivelsen slutter saaledes: „og udbeder
jeg m ig blot, at det høye Collegium vil fæste Lid til
Foranstaltningerne herfra, som saavidt det er Menne
sker mueligt ikke skal komme i Strid med andre o ffen t
lige Indretninger“.38)
At Politimesteren sikkert har haft sine gode Grunde
til ikke at uddele eller autorisere noget Tegn til Frita
gelse for Presning, er uden al Tvivl. Men man vidste
ogsaa at hjæ lpe sig paa anden Maade, og Misbrug fandt
sikkert ogsaa Sted i adskillige Tilfæ lde. Overskou an
fører i sine Erindringer om Bombardementet i 1807,
hvorledes Folk paa forskellig Maade søgte at gardere
sig, da man' begyndte at presse dem, der ikke var i det
O ffentliges Tjeneste. Voksne Mænd gik saaledes ikke
paa Volden eller paa Gaderne uden at have et, i det
m indste laant Tegn paa sig. Han fortæller om, hvor
ledes hans egen Fader en Søndag var med Fam ilien paa
Volden og ved denne Lejlighed bar et laant Brandskilt
synligt paa Brystet. Vægterne havde deres gule Kobbel
om Livet eller spadserede i Vægterkjolen med Kone og
Børn; Borgerskabet, som Borgervæbningen kaldtes, gik
i et eller andet Stykke af Uniformen eller med den op-
krampede Militærhat til den sædvanlige Dragt, Studen
terne i korte mørkeblaa Trøjer med hvide Lidser, eller
i sorte Kjoler med en paaheftet rød Krave; nogle civile
Embedsmænd, for hvem der ikke var reglementeret
38) Samme Prot. 338/1801.