49 / 654
Raadstuearkivarembedets Oprettelse 1817
Endelig hævdede man energisk — muligvis sporer man
ogsaa her
A. S. Ørsteds
humane Syn, i hvert Fald er Re
solutionen ført i Pennen af ham — , at den for Raad-
stuearkivaren foreslaaede Gage ikke godt kunde „ansæt
tes mindre, naar denne Embedsmand skal have et nogen
lunde tilstrækkeligt Udkomme“.
I Henhold hertil maatte Kancelliet helt og fuldt til
træde Magistratens Indstilling. Dette kom tydeligt til
Orde i Kollegiets Forestilling til Kongen af 23. Juli 1817.
Med vanlig Loyalitet gav man et udførligt Referat af
Finansdeputationens Standpunkt, men understregede
samtidig stærkt Argumenterne for sit eget, der faldt
sammen med Bystyrets.
For det Tilfælde, at Hans Majestæt maatte bifalde, at
de to nævnte Stillinger nu blev adskilt og et selvstændigt
Embede som Raadstuearkivar oprettet, forelagde man
endvidere Kongen Magistratens, af Kancelliet tiltraadte,
Indstilling til Besættelsen af det paagældende Embede.
Denne Indstilling, der var afgivet i Henhold til aller
højeste Resolution af 20. November 1801 om Magistra
tens Forslagsret ved Besættelsen af Embeder under
Raadstuekontorerne, gik ud paa, at Fuldmægtig i 1. Se
kretariat, exain. jur.
Christian Michael W in th er,
der
allerede var konstitueret som Leder af Arkivet, udnævn
tes til Raadstuearkivar.
Foruden W inthers Ansøgning fremlagde man samtidig
paa Magistratens Vegne Ansøgninger fra fire andre Med
bejlere til Embedet, nem lig Overkrigskommissær
Jens
Benzon K ieler,
Landmaaler og Revisor
F rederik W ilhelm
Aspach,
Fuldmægtig ved Raadstuen
Johan Gotlieb
Schneider
og Ekstraskriver sammesteds
Jens F rederik
Thomsen.
Ogsaa en femte — eller rettere sjette — An
søgning, fra Sekretær
Ove Høegh Lybecker,
der var ind
givet direkte til Danske Kancelli, og som Magistraten
derfor ikke havde kunnet udtale sig om, medfulgte.