

32
F lemm ing Dahl
hvert Fald siden 28. Januar 1817 havde Fuldmægtig un
der Magistratens 2. Sekretariat, exam. jur.
Christian
Michael W in th er,
som altid havde viist Interesse for
Raadstuearkivet og Arbejdet i dette, været konstitueret i
hans Sted. Den 7. April afgik Jens W issing ved Døden
i en Alder af 55 Aar, og Magistraten satte sig da straks
i Bevægelse for at muliggøre en Omorganisation af Ar
kivets Ledelse.
Der synes at have hersket Enighed om, at Raadstue
arkivet, hvis det skulde passes „tilbørligt“, i Fremtiden
vilde lægge Beslag paa en Mands fulde Arbejdskraft, saa
han ikke kunde beklæde noget „andet fast Embede“ ved
Siden af Arkivarposten. Man besluttede dærfor at ind
stille til Regeringen, at der ved kgl. Resolution oprette
des et særskilt Embede som Raadstuearkivar, uafhæn
gigt af ethvert andet Magistratsembede. Den ubetydelige
Forøgelse i Stadens Udgifter, den paatænkte Ordning
vilde medføre, maatte forekomme uvæsentlig, naar Hen
syn toges til de betydelige Fordele, man lovede sig af en
saadan rationel Ordning af Forholdene. Endvidere frem
hævede Magistraten — formentlig med fuld Føje — , at
Spørgsmaalet om Normeringen af dette særlige Embede
maatte ses paa Baggrund af Mængden af de i Raadstue
arkivet opbevarede Dokumenter og disses Vigtighed for
Staden.1)
!) En lignende Tankegang ligger rim eligvis til Grund for en
yderst bemærkelsesværdig Passus i det Forslag til en ny Kommu
nallov for København, som Stiftam tm and, Kammerherre
M. H.
Rosenørn
qua Indenrigsm inister i „Novemberm inisteriet“ (1849—
51) personlig udarbejdede, antagelig i Foraaret 1850. I dette For
slags § 35 (se Facsim ile S. 33), der forudsætter, at Hovedstadens
højeste Embedsmænd udnævnes af Kongen og lønnes af Staten,
anfører Rosenørn disse Embedsmænd, nem lig Cheferne for Kom
munens 3 Sekretariater og Raadstuearkivaren. Det indskrænkende
„om fornødent“, den udmærkede Adm inistrator i anden Omgang
har indsat i sit Forslag, er m uligvis inspireret af Overpræsident
M ichael Lange,
Rosenørns tidligere Chef i Danske Kancelli, idet