42 / 654
3 0
F lemm ing Dahl
indehavde Embedet som (ældste?) Fuldmægtig under
Magistraten, efter Omorganisationen af 15. Februar 1805
under 2. Sekretariats Kontor. Hans Gage, der selvsagt
udrededes af Stadens Kasse, udgjorde i alt 550 Rbd. Sølv
Værdi,1) nem lig 350 Rbd. som Fuldmægtig og 200 Rbd.
som Arkivar.
Denne Tingenes T ilstand skulde snart vise sig uhold
bar. Baade i Raadstuearkivet og under Magistraturen var
Forretningernes Tal i hastig Vækst, og W issing magtede
ikke at røgte sin Dobbeltstilling paa fyldestgørende
Maade. Ganske v isst søgte han nidkært og ikke uden
Kløgt, om end forgæves, at skaffe en Række værdifulde
Tegninger, som havde været udlaant til Stadskonduk
tøren, tilbage til Arkivet.2) Men selve dette formaaede
han ikke at passe „med den forønskede Orden og Om
hue“, idet han var nødt til at anvende største Delen af
sin Tid paa sin Fuldmægtiggærning under Magistraten.
Værst var det selvfølgelig, at han aldrig naaede at faa
Arkivet bragt helt i Orden og opstillet efter Ind flytn in
gen i C. F. Hansens nye (o: det „gam le“ ) Raad- og Dom
hus i Sommeren 1815. Heri var W issing dog uskyldig,
idet han paa Grund af en tragikom isk Fejltagelse fra By
styrets eller Arkitektens Side kom til at gøre samme
Arbejde to Gange. Dette gik saaledes til:
Da den nye Bygning blev overleveret den 2. Juli 1815,
!) Ved Møntforandringen efter Statsbankerotten 5. Jan. 1813 ind
førtes for Sedlernes Vedkommende to Værdier: Sølvværdi og
Navneværdi. Sølvværdi (S.V.) gjaldt i alle offen tlige og visse nær
mere bestem te private Betalinger, medens alle andre Betalinger
skete efter Navneværdi (N.V .). Sølvværdien fastsattes to Gange
aarlig, 1. Februar og 1. August, af R igsbanken; jfr. J. W ilcke:
„Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 1788— 1845“, 1929, S. 303.
2)
Dærimod lykkedes det W issing at faa 15 Kort, som havde
været udlaant til Rentekammeret, tilbage. Jfr. H. W eitem eier: „En
efterlyst Skat“, „Hist. Medd. om Kbhvn.“, 1. Rk„ III, 1911— 12,
S. 196—203.